Monday, August 20, 2007

Tomo's fødselsdag

I dag er det Tomo, Riekos søsters fødselsdag. Vi ville hellere give hende en oplevelse, fremfor en brugsting i gave. Enzo, jeg og Tomo spiste morgenmad på en strandcafé og her fortalte jeg at vi havde en overraskelse til hende senere i dag kl.14.00.

Lidt i 2 bad jeg hende finde sit badetøj og jeg pakkede og Enzos og mit eget, hvorefter vi hentede Rieko på jobbet. Her gav vi Tomo bind for øjnene og bad hende sætte sig i bilen. Vi førte hende 20 minutters kørsel bort fra fabrikken, stoppede bilen, hvor jeg gik ind til bestemmelsessteddet og betalte for oplevelsen. Her forklarede jeg instruktørene at hun ikke måtte vide noget om hvad der skulle ske før senest muligt.

Vi første hende igennem indgangen, til et omklædningsrum, hvor hun måtte tage bindet fra øjnene, mens hun iklædte sig badetøj. Igen fik hun bind for øjnene og vi førte hende til en stol, hvor hun ventede lidt. Vi fik udleveret en redningsvest, som hun fik på og her begyndte hun virkeligt at blive nervøs. Hun kunne ikke mærke det var en redningsvest, kun at hun fik en vest på. Vi bad Enzo træde bort og sagde hurtigt at hun om 3 sekunder ville falde meget langt, så talte vi "1, 2, 3, nu!" :-) Hun tog det nu meget fattet.

Nu fjernede vi bindet og instruktøren begyndte at fortælle om delfiner og hvordan man skal omgåes dem. Tomo så på dette tidspunkt noget forvirret ud. Først efter et stykke tid gik det op for hende at hun skulle svømme med dem.

Efter instruktionen gik hun sammen med den anden deltager til strandkanten, hvor de gik ud i vandet til instruktøren. Delfinerne kom, hun svømmede med dem, lærte at give dem nogle kommandoer og legede et par lege i vandet. I alt tog det ca. 45 minutter.

Tomo fandt heldigvis oplevelsen meget spændende, så hun var stadigt i godt humør, da vi vente tilbage for at spise en fødselsdagsmiddag med Martin & Roby, 2 af deres børn Amanda & Roy, Mariko (Riekos japanske kollega), og os.






No comments: