Da vi talte med Eunice om at passe Enzo, spurgte vi også til hendes famileforhold og hobbies. Hun bor med sine forældre og søskende, mm. i et genhusningsområde, da deres tidligere hus blev destrueret ved Pinatubos vulkanudbrud i 1991.
Hun er en "genfødt" kristen, fra katolik til Evangelist. Eunice er meget aktiv i det lokale Evangeliske kirkesamfund og vi spurgte om vi måtte komme og høre hende synge i kirken, hvilket hun kvitterede med øjeblikkeligt at invitere os dagen efter, da der her var søndag. Eunice tog til freeport zonens indgang for at hente os og guide os.
Genhusningsområdet ligger ca. 30 minutters kørsel fra Olongapo. På det sidste stykke hyrede hun en tri-cycle til at eskorteres os. Jeg undrede mig, men hun insisterede. Det viste sig at det sidste stykke var på meget stejle bjergveje. Vi havde nok selv klaret skærene, men hun har nok fået besked hjemmefra om at bede om eskorte.
Kirken ligger på en smal skånende jordvej. Jeg mente jo ikke vi kunne parkere der, da lidt større køretøjer, så ikke ville kunne komme forbi, men igen blev der insisteret. Jeg har dog mistanke om at Eunice's families bil er den eneste bil på vejen. Kirken er bygge i sten og i ok stand. Materialerne til den er skænket af en koreansk kirke og kirkesamfundet har så selv bygget den. Jeg anslår der er ca. 50 aktive i kirkesamfundet. Kirketjenesten består af noget fællessang, med optræden. En søndagsskole, hvor biblen diskutteres imellem kirkegængerne og præstefruen. Og endeligt en gudstjeneste også med sang. Børnene blev sendt ud at lege under søndagsskolen.
Efter kirken besøgte vi Eunice's hus. Som billederne viser er det indrettet med der i øjeblikket er populært i Danmark, så som samtaleveranda og udekøkken. Jeg blev ikke helt klar over hvor mange de boede i huset, men de boede tæt. Eunice fortalte at de havde fået bygget huset op i sten, mens deres tidligere bolig var af bambus.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment