Der findes et marked i Olongapo, centreret i et større pakhus. Butikkerne ligger her side om side, uden adskillelse af vægge og hver især meget små. Området er opdelt i varegrupper, så beklædning findes i et område, grøntsager i et andet, og kødvarer i et tredie. Bevæger man sig væk fra hovedgangen er gangene kun ca. 1 m. brede og det hele virker meget kompakt. Vi var der sidst på søndagen, hvor varehylderne var tømte og det tydeligste indtryk var kødvareområdet, hvor den samlede vægt af kød, fluer og katte på hylderne var ligelig fordelt. Enzo holdte sig for næsen og vi andre måtte også skridte raskt til for at komme ud i frisk luft igen. Udenfor findes også boder, der domineres af tre typer. Mobiltelefoner, DVD og CD kopier, samt legetøj. De ser alle helt ens ud og jeg kunne ikke konstatere forskel på udbuddet i de enkelte boder.
Ved parkering hjælper nogle selvbestaltede hjælpere med at holde trafikken på afstand. Ofte med fløjter og gestikulationer. Særligt når man skal bakke ud i en tættraffikeret gade, er det ganske rart. Man stikker så hjælperne 1-2 dkk for deres indsats. Jeg har bemærket at det er de samme hjælpere, der står de samme steder, så jeg tror de hver især har tilkæmpet sig et område at kontrolere.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment