Et meget almindeligt syn i trafikken er en ladbil stoppet med passagerer. Reglen er vist at kun de forreste sæder skal anvende sele. Da jeg første gang bad Eunice om altid at anvende sele når hun kører med os, spurgte hun "...også når jeg sidder på bagsædet!" og så på mig som om jeg havde mistet jordforbindelsen.
En anden gang havde vi Victor (1,5 år) med, hvor han sad på skødet af sin barnepige. Jeg forklarede at hvis hun ikke havde sele på, ville hun trykke Victor flad mod forsædet, da han så skulle bære både hendes og sin egen vægt i tilfælde af et uheld. Hun kvitterede med at tage sele på og stoppe Victor indenfor samme sele. Jeg måtte igen forklare at han så stadigt ville bære begges vægt ved et uheld og bad hende selv tage sele på og sidde med Victor på skødet.
Når jeg tænker tilbage på min barndom, sad vi børn også blot på bagsædet uden sele, uden at nogen tænkte yderligere over det. Hernede bliver man virkelig opmærksom på hvor godt indarbejdet selekulturen er blevet på kort tid i dk.
Til Enzo har vi en autostol, men det er også den eneste jeg har set hernede. Faktisk må jeg gøre vold mod mine egne principper hver gang jeg kører med børn uden autostol. I trafikken har jeg de senere år gjort det til en regel hele tiden at spørge mig selv om jeg kan have god samvittighed over min kørsel, hvis der sker et uheld. Efter jeg er begyndt på dette, kører jeg langsommere og er mere forberedt på farlige situationer. De større børn hernede kan jeg kræve sele på - og gør det også, men jeg har ingen mulighed for at kræve autostol til de mindre børn, da stolene ikke findes her. Hmmmmmmm. Jeg håber og beder til at jeg ikke kommer i et uheld, hvor der sker skade på mine passagerer.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment