Ved vores seneste besøg hos LTO, havde vi assistance af en Filippiner, født og opvokset i Olongapo. Han er en fin fyr, meget engageret og imødekommende, så han er let at tale med. Vi havde jo god tid til at tale sammen og et af emnerne var proceduren ved Filippinernes egne kørekort. De skal gennemgå de samme undersøgelser, som vi og desuden aflægge en teoretisk prøve, fra selvstudie af traffikreglerne. Så langt så godt, men de aflægger ingen praktisk køreprøve og modtager ingen organiseret køreundervisning! Man lærer bare fra familien og omgangskredsen. Efter de beståede prøver, får med et "Student" kørekort, der vist gælder i 3 måneder. Herefter går man igen til LTO og bliver opgraderet til "ikke-proffesionel". Dette gælder i 5 måneder. Ved sidste besøg får man så et kørekort med status "proffesionel". Her spørger de hvilken type køretøjer, men har ført i perioden. Vores ven nævnte 4, bil, stor bus, motorcykel, og en ting mere jeg ikke husker. Disse typer anføres så i kortet og man er herefter certificeret til at føre dem? Med en dansk baggrund skulle jeg lige spørge to gange til flere af de ting han her fortalte :-)
Generelt vil jeg dog sige at selvom trafikken virker meget rodet, foregår det hele temmeligt sikkert. Med fodgængere der vader ind og ud imellem tri-cycles, biler og jeepnes, tror man først at der hele tiden vil ske uheld, men der er ligesom en fælles forståelse af timing imellem trafikanterne, og hastigheden bliver i byerne sjældent højere end man kan nå at bremse for krydsende trafik.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment