Wednesday, August 8, 2007

Så kom regnen

Vi er midt i regnsæssonen, men landet har hidtil ikke fået så meget regn. Halen af en tyfon har dog de seneste dage trukket en masse regn med sig. Jeg er ikke klar over hvor meget, men vejrudsigten for i dag, hvor regnen er aftaget, siger omkring 70 mm. Da regnen meldte sig kunne man se bugten blive brun af sand og affald fra folderne. Lige udenfor vores vindue er et mindre udløb fra en af floderne og her kunne man se et cafe late farvet området, der voksede ud i bugten. Roy's skole var i går lukket, da der ikke var passage til skolen og i flere områder af Olongapo løb kloarkerne over på vejene. En indkøbstur resulterede i våde sandaler, da vandet på parkeringspladsen stod i 3-4 cm højde. Da jeg har brug for begge hænder til stokke eller kørestol, kan jeg ikke bruge paraply og tøjet bliver gennemblødt på et øjeblik. Det er mindre ubehageligt end i dk, da varmen stadigt er her, så man bliver ikke kold. Først når man går ind et af de utallige steder, hvor air condition'en kører for fuld skrue bliver man kold. Som i mange andre varme lande kører air con'en på laveste temperatur. Selv mener jeg det er meget mere behageligt med en mindre sænkning i forhold til udetemperaturen, så overgangene er mindre drastiske, men i Subic, Tokyo og Californien, er de enige om at gashåndtaget skal drejes i bund?


No comments: