Mere kørekort

En et tidligere indlæg, beskrev jeg hvordan vi skulle til Manila for at hente en oversættelse af vores kørekort, for at få et Filippinsk kørekort.

I dag var vi så hos de lokale myndigheder, der forestår den næste sagsbehandling. Vi mødte op på Land Transportation Office (LTO) og meddelte os ved skranken. Her blev vi bedt vente på de fremstillede plastbænk, i et, til det fri, åbent lokale, der lugtede af urin.

Efter nogen tid blev vi kaldt ind, hvor de tog et billede med et PC kamera og afleverede en underskrift på en skriveplade tilsluttet PCen. Det hele var arrangeret og monteret med tape, gummibånd og andet forhåndenværende anvendeligt.

Herefter gik vi til et andet kontor og udfyldte en masse papirer og afleverede en urinprøve, der bruges til at teste for narkotika. Vi betalte samlet 500 pesos, men fik ingen kvittering.

Næste kontor testede blodtryk og syn, efter de metoder vi kender i dk. Betalingen var 100 pesos, igen uden kvittering. Alt blev bragt til den centrale skanke, hvorefter vi ventede.

På det sidste kontor blev endnu engang taget PC billede og afleveret underskrift, nu til et midlertidigt kørekort. Vi fik en kvittering på 603 pesos uden at betale og jeg spurgte vores, fra Lindberg medsendte hjælper, om vi ikke skulle betale.

Han henvendte sig hos hovedskranken og sagde det samlet blev 1600 pesos. Jeg sagde vi havde kvitteringer på 603 pesos og han fortalte at de andre pesos var til at få sagen bragt hurtigt gennem systemet?

Jeg gik derop og afleverede 4x500 pesos, da jeg ikke havde lige penge. Manden gik tilbage til kassen (i en anden skrank) og vores hjælper fik 100 pesos tilbage. Han sagde at han havde givet 200 pesos til mad til kontorpersonalet. Regnestykket hængte jo ikke helt sammen, men jeg sagde det var ok. Dog ville jeg have en kvittering på de 1600 pesos plus de 500 og 100 fra tidligere.

Vores hjælper henvendte sig igen ved skranken og vendte tilbage med en forklaring på at kvitteringen så vil blive håndskrevet. Dette accepterede jeg og manden bag skranken gik ind i flere lokaler, hvorefter han gik til kassen igen.

Vores hjælper kom så tilbage med 1300 pesos, stak mig dem i hånden og sagde "så går vi". I bilen sagde jeg at han bare skulle have fortalt mig åbent om hvordan det foregår, så jeg kunne tage stilling til om vi ville smøre systemet. Han var lidt beklemt og talte næsten ikke på vejen hjem, selv om han ellers havde været yderst snaksagelig :-)

Nu må vi så se om vi nogen sinde får vores kørekort, eller vi skal ned og motivere systemet?