Søndag var vi inviteret til Julias 1 års fødselsdag. Julia er lillesøster til Gabriel, en af Enzos klassekammerater, som Enzo har besøgt privat efter skole.
Vi var med et fødselsdagskort inviteret til kl.10.00, men kørte forkert på vejen til McDonalds og kom 3 minutter for sent. Ved McD sad kun få mennesker på stueetagen og vejen til første var spærret af et reb. Ved henvendelse til personalet fik vi dog beskeden at festen foregik på første. Deroppe var dækket op med balloner mm., men der var ingen mennesker!
Jeg sagde til Rieko at jeg var overrasket over at selv værterne kom til normal Filippinsk tid, altså for sent :-)
Rieko så et skilt ved lokalet, der viste at festen startede kl.10.30. En kop kaffe fik aflivet tiden til festen startede.
Fra starten var der fri leg i McDs legeområde og vi talte lidt med Julia og Gabriel's far, Dong, der arbejder for SBMA (Subic Bay Metropolitan Authority) med forretningsudvikling.
Gæsterne ankom løbende fra kl.10.35 til kl.11.00, hvor der blev serveret spagetti med kyllingestykker. Vi havde jo sat næsen op efter en BigMac, men så i stueetagen at de fleste betalende besøgende fik det samme, så det må jo være den foretrukne menu her på steddet.
Vi bemærkede at vi var de eneste forældre, der ikke havde barnepige med. Samtidigt så vi at alle barnepiger havde uniform på. Noget vi ikke havde set tidligere. Fra Eunice hørte jeg efterfølgende at det er normalt bla. i Manillaområdet, hvilket giver mening, da Gabriels familie er tilflyttere fra Manila.
Et stykke inde i festen overtog McDs underholdsningsteam med forskellige lege, der alle styrkede McDs image :-)
Jeg nåede også at tale med Julia og Gabriels bedsteforældre og Morbror, der alle var kommet fra Manila.
Festen sluttede omkring kl.12.00. Vi blev opfordret til at kontakte bedsteforældrene næste gang vi kommer til Manila. De vil så vise os lidt rundt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment