I nat drømte jeg at jeg skulle på toilet. Drømmen foregik i et Filippinsk kompleks, hvor de opbevarede forskellige varer. Jeg spurgte mig for om de havde et toilet, men alle henviste mig til en anden afdeling. Der var altid noget galt. Havde de et toilet, var det ikke tilsluttet. De sagde "nååå skal det være tilsluttet?". "Prøv ovre i kloarkeringsafdelingen. Der har de måske et tilsluttet toilet". Jeg husker ikke hvor mange gange jeg blev sendt videre. Drømme har det jo med at svinde raskt bort, efter man er vågnet. I slutningen af drømmen talte jeg med Lindbergs Filippinske direktør. Han kunne også kun beklage at der ikke var et fungerende toilet. Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne holde mig mere, men han kunne ikke henvise mig til et toilet. Her vågnede jeg.
Drømmen var en kombination af hvad man generelt kan opleve hernede og noget helt konkret, for gæt hvad jeg følte i underdrengene, da jeg vågnede??? På vej til badeværelset kom et par klatter mere :-(
Jeg har tidligere hørt om rejsediare, men ikke at man er prisgivet. Der er ikke andet at gøre end at være meget meget klar, hvis man skal nå sit ærringe.
En medbragt Ciprofloxacin fra Danmark fik styr på maven i løbet af 8-12 timer. Jeg holdte mig af praktiske årsager hjemme i perioden. Martin har tidligere anvendt Loparamide med held, så dem har jeg anskaffet nogle af også.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment