Myndigheden i frihandelseområdet, SBMA (Subic Bay Metropolian Authority) arrangerede et symposium for at lade de tilflyttede forretningsfolk møde de lokale kolleger og arbejde på en højere forståelse for de kulturelle forskelle der findes.
JT havde på forhånd inviteret Mariko, Rieko og jeg, og han dukkede også selv op.
Der var oplæg fra personer fra University of the Philippines & Ateneo de Manila University, men resten af eftermiddagen foregik i arbejdsgrupper, hvor alle de fremmødte deltog.
Der var 2 grupper med lokale Filippinske folk og 1 gruppe med udlændinge. Mariko, Rieko og jeg havnede jo i gruppen med udlændinge, sammen med nogle Koreanere og Taiwanesere.
Oplægget var at Filippinerne skulle finde 3 positive forhold og 3 negative forhold ved tilflytterne(Expats) og omvendt. Alle i gruppen skulle være enige i udsagnene.
Vores gruppe arrangerede os ved individuelt at nedskrive 3 positive og 3 negative forhold. Herefter præsenterede vi hver især vores punkter og der var stor enighed omkring de 2 første for både positive og negative forhold. Sidste punkt faldt også hurtigt på plads, da diskussionen viste at de forskellige ord deltagerne benyttede, faktisk dækkede over det samme.
Der var kun nogle ganske få punkter hvor deltagerne var uenige, eller havde forskellige erfaringer med de Filippinske kolleger.
Den efterfølgende diskussion var meget spændende. Den specielle stemning, der kan opstå når to grupper definerer hinandens negative sider, blev lige så intens som jeg havde håbet på :-)
Vi havde nogle meget spændende diskussioner omkring de forskellige opfattelser. Vi kom jo ikke til enighed, men lærte en masse om hvordan de to grupper opfatter hinanden og dette forhold kan man så være opmærksom på når man arbejder sammen.
Kort fortalt mente Filippinerne at tilflytterne var hårdtarbejdende, engagerede og kunne motivere. Modsat kunne tilflytterne have svingende humør, være svære at kommunikere med, og være ubetænksomme omkring Filippinernes familieforhold i forhold til arbejdet.
Tilflytterne mente at Filippinerne er venlige og høflige, de viser respekt overfor tilflyttere og hinanden, og de finder kreative løsninger på problemer. Modsat arbejder Filippinerne langsomt, de fortæller ikke hvis de ikke har forstået en forklaring, men siger bare at de har forstået, og de holder ikke aftaler - særligt tidsfrister.
Symposiet blev afsluttet i en god stemning og jeg finder jo enhver lejlighed til at diskuttere holdninger og værdier rigtig interessant.
Noter og sammenfatning fra symposiet kan ses i PowerPoint præsentationen her Symposium ppt
Wednesday, September 26, 2007
Wednesday, September 19, 2007
Trafiksnak
Enzo vil også hernede gerne have lytterens opmærksomhed, men ind imellem beder jeg ham være stille når trafikken kræver lidt ekstra opmærksomhed.
Udviklingen er at vi snakker normalt. Når min koncentration så glider over mod trafikken insisterer han på et svar med "hva far ..... hva far.... far (og så en gentagelse af spørgsmålet)".
Herefter forklarer jeg så at jeg lige i øjeblikket skal holde øje med trafikken og at han derfor gerne må holde en snakkepause.
Dette har han hidtil affundet sig med, men nu besvares ønsket om trafiktavshed med et
"Man ser ikke med munden, så du kan godt svare!".
og hvis nogen skulle få den ide at han har lært det af forældrene, kan jeg allerede nu afkræfte dette.
Jeg aner ikke hvor han har samlet det op, men det er vist tid til at tage et mere solidt greb i ørene på ham!
Udviklingen er at vi snakker normalt. Når min koncentration så glider over mod trafikken insisterer han på et svar med "hva far ..... hva far.... far (og så en gentagelse af spørgsmålet)".
Herefter forklarer jeg så at jeg lige i øjeblikket skal holde øje med trafikken og at han derfor gerne må holde en snakkepause.
Dette har han hidtil affundet sig med, men nu besvares ønsket om trafiktavshed med et
"Man ser ikke med munden, så du kan godt svare!".
og hvis nogen skulle få den ide at han har lært det af forældrene, kan jeg allerede nu afkræfte dette.
Jeg aner ikke hvor han har samlet det op, men det er vist tid til at tage et mere solidt greb i ørene på ham!
Vi er danskere!
På en Italinsk restaurent sad Roby, Martin, Jos, Andre og os.
Andre og jeg sad og lavede lidt sjov omkring fraværet af danskere og belgiere i området. Jeg havde netop sagt, med en ironisk tone, at vi jo vidste det fandtes en masse danskere her, men bare ikke hvor de gemmer sig, hvorpå kvinden ved bordet ved siden af os vender sig og siger "Vi er danskere!".
Det viste sig hun er Filippinsk født og opvokset i området, men er nu gift med en dansker, der også var med. De havde også deres 2 børn med på hhv. 4 og 8 år. De er bosiddende i Solrød og besøger Olongapo hvert andet år.
Sådan kan verden være så lille en gang imellem.
Andre og jeg sad og lavede lidt sjov omkring fraværet af danskere og belgiere i området. Jeg havde netop sagt, med en ironisk tone, at vi jo vidste det fandtes en masse danskere her, men bare ikke hvor de gemmer sig, hvorpå kvinden ved bordet ved siden af os vender sig og siger "Vi er danskere!".
Det viste sig hun er Filippinsk født og opvokset i området, men er nu gift med en dansker, der også var med. De havde også deres 2 børn med på hhv. 4 og 8 år. De er bosiddende i Solrød og besøger Olongapo hvert andet år.
Sådan kan verden være så lille en gang imellem.
Thursday, September 13, 2007
Tuesday, September 11, 2007
Ballade
Enzo har fået en vane med at sige gugiga i forskellige situationer. Feks. hvis han ikke forstår noget engelsk, kan han finde på at svare med gugiga.
Rieko drillede ham med at han var en baby når han taler babysprog. Det blev han selvfølgeligt noget sur over, men i bilen, efter vi havde afleveret Rieko, spurgte han hvorfor hun kaldte ham en baby.
Jeg fortalte at det gjorde hun fordi han talte babysprog.
Han svarede at
"Det var bare for at lave ballade. Jeg kan ikke lade være med at lave ballade. Kun hvis der er en voksen, der siger STOP! Og selv om der er en voksen, der siger stop, så laver jeg bare ballade igen senere. Det er meget svært at lade være med at lave ballade."
Ak ja - hvem husker ikke det?
Rieko drillede ham med at han var en baby når han taler babysprog. Det blev han selvfølgeligt noget sur over, men i bilen, efter vi havde afleveret Rieko, spurgte han hvorfor hun kaldte ham en baby.
Jeg fortalte at det gjorde hun fordi han talte babysprog.
Han svarede at
"Det var bare for at lave ballade. Jeg kan ikke lade være med at lave ballade. Kun hvis der er en voksen, der siger STOP! Og selv om der er en voksen, der siger stop, så laver jeg bare ballade igen senere. Det er meget svært at lade være med at lave ballade."
Ak ja - hvem husker ikke det?
Kokosnødder fra haven
Gartnerne hentede en dag de modne kokosnødder ned fra træet udenfor vores vindue og de smaskede godt i sig af både safter og kokoskød. Eunice afleverede et par stykker hos os, så vi også kunne få glæde af høsten.
Gartnerne havde skåret nødden fint til, men et lille låg så den kunne opbevares lidt tid.
Gartnerne havde skåret nødden fint til, men et lille låg så den kunne opbevares lidt tid.
Monday, September 10, 2007
En lortedrøm
I nat drømte jeg at jeg skulle på toilet. Drømmen foregik i et Filippinsk kompleks, hvor de opbevarede forskellige varer. Jeg spurgte mig for om de havde et toilet, men alle henviste mig til en anden afdeling. Der var altid noget galt. Havde de et toilet, var det ikke tilsluttet. De sagde "nååå skal det være tilsluttet?". "Prøv ovre i kloarkeringsafdelingen. Der har de måske et tilsluttet toilet". Jeg husker ikke hvor mange gange jeg blev sendt videre. Drømme har det jo med at svinde raskt bort, efter man er vågnet. I slutningen af drømmen talte jeg med Lindbergs Filippinske direktør. Han kunne også kun beklage at der ikke var et fungerende toilet. Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne holde mig mere, men han kunne ikke henvise mig til et toilet. Her vågnede jeg.
Drømmen var en kombination af hvad man generelt kan opleve hernede og noget helt konkret, for gæt hvad jeg følte i underdrengene, da jeg vågnede??? På vej til badeværelset kom et par klatter mere :-(
Jeg har tidligere hørt om rejsediare, men ikke at man er prisgivet. Der er ikke andet at gøre end at være meget meget klar, hvis man skal nå sit ærringe.
En medbragt Ciprofloxacin fra Danmark fik styr på maven i løbet af 8-12 timer. Jeg holdte mig af praktiske årsager hjemme i perioden. Martin har tidligere anvendt Loparamide med held, så dem har jeg anskaffet nogle af også.
Drømmen var en kombination af hvad man generelt kan opleve hernede og noget helt konkret, for gæt hvad jeg følte i underdrengene, da jeg vågnede??? På vej til badeværelset kom et par klatter mere :-(
Jeg har tidligere hørt om rejsediare, men ikke at man er prisgivet. Der er ikke andet at gøre end at være meget meget klar, hvis man skal nå sit ærringe.
En medbragt Ciprofloxacin fra Danmark fik styr på maven i løbet af 8-12 timer. Jeg holdte mig af praktiske årsager hjemme i perioden. Martin har tidligere anvendt Loparamide med held, så dem har jeg anskaffet nogle af også.
Sunday, September 9, 2007
Ha' en god dag
Når jeg afleverer Enzo i skolen, siger jeg farvel med et "Hav en god dag i skolen".
Enzo har taget dette til sig og siger når vi afleverer Rieko "Ha' en god arbejde".
Søndag var jeg halvsløj og tog ikke med Rieko og Enzo på indkøb. På trappen ned vender Enzo sig og siger "Ha' en god sygdom".
Tak for det Enzo :-)
Jeg er ovenpå igen i dag.
Enzo har taget dette til sig og siger når vi afleverer Rieko "Ha' en god arbejde".
Søndag var jeg halvsløj og tog ikke med Rieko og Enzo på indkøb. På trappen ned vender Enzo sig og siger "Ha' en god sygdom".
Tak for det Enzo :-)
Jeg er ovenpå igen i dag.
Sinigang
Eunice tog en morgen til markedet for at handle friske råvarer til en frokst. Vi havde jo oplevet markedet en lørdag eftermiddag, så jeg spurgte ind til om varerne var friskere om morgenen. Eunice forklarede at man altid skulle købe varer om morgenen, da alt var noget kedeligt sidst på dagen.
Eunice købte forskellige grøntsager og nogle fisk. Fiskene var stadigt levende da hun købte dem, så det må vel siges at være frisk nok.
Hun lavede os en ret kaldet Sinigang, der er en traditionel Filippinsk ret. En af de tre retter hun kan lave.
Sinigang smager fint, lidt som en japansk nabe. Enzo spiste som altid uden om grøntsagerne, men han spiste dog en af hver, som jeg sagde han skulle. Fisken, suppen og risene gled raskt ned.
Jeg blev nok lidt overrasket over at se en Knorr pose. Det fjernede lidt af det eksotiske ved en frokost lavet af en pige, der har boet i en bambushytte i junglen på bjergsiden af en vulkan :-)
Eunice købte forskellige grøntsager og nogle fisk. Fiskene var stadigt levende da hun købte dem, så det må vel siges at være frisk nok.
Hun lavede os en ret kaldet Sinigang, der er en traditionel Filippinsk ret. En af de tre retter hun kan lave.
Sinigang smager fint, lidt som en japansk nabe. Enzo spiste som altid uden om grøntsagerne, men han spiste dog en af hver, som jeg sagde han skulle. Fisken, suppen og risene gled raskt ned.
Jeg blev nok lidt overrasket over at se en Knorr pose. Det fjernede lidt af det eksotiske ved en frokost lavet af en pige, der har boet i en bambushytte i junglen på bjergsiden af en vulkan :-)
Friday, September 7, 2007
Flidsstempel
Da jeg hentede Enzo ved skolen torsdag, beklagede han sig over at han ikke havde fået et stempel som de andre. Jeg lagde ikke så meget i det og gik ind for at tale med lærerinden om nogle andre ting. Mens vi talte spurgte Enzo igen til stemplet og jeg spurgte hvad det var for stempler han talte om.
Lærerinden fortalte at hvis et barn havde været meget dygtig fik de et stempel på hånden. I dag havde 3 ud af 12 elever fået et stempel. Jeg kunne ikke holde en spontan later tilbage, men undskyldte og fortalte jeg var meget overrasket og at det adskilte sig meget fra en dansk tankegang. I dk ville alle børn få et stempel.
Lærerinden blev dog lidt forfjamsket og sagde at hun bare prøvede at gøre det så godt hun kunne. Samme dag havde Enzo feks. været dygtig til at sætte tal op på en tavle, men at han også på et andet tidspunkt havde vent sig bort og lagt sig på gulvet mens hun talte til ham. Derfor kunne han ikke få et stempel.
Jeg spurgte om hun talte til ham på dansk eller engelsk, hvad hun kvitterede med et "Engelsk selvfølgeligt". Jeg fortalte hende, for tredie gang siden han startede, at Enzo havde været her 5 uger og at man ikke kan forvente han kan forstå mere end ganske få ord. Og videre - når han ikke forstår noget, vender han sig bort eller giver sig til noget andet. Dette har jeg også observeret i andre sammenhænge. Også hvis jeg taler for længe til ham på dansk om et emne han ikke forstår.
Hun reagerede med at sig hun ville forsøge at tale mere simpelt til ham.
Jeg bad hende så skrive en seddel når der opstår episoder, hvor han ikke forstår og følger hendes anvisninger. Jeg vil så forklare ham dem, så han ved hvad det drejer sig om næste gang.
I dag fredag havde Enzo i øvrigt fået et stempel. Han kunne dog ikke forklare hvad han havde fået det for, så jeg tror nærmere stemplet er for at tilfredsstille mig.
Jeg her er i tvivl om jeg skal afslutte med :-( eller :-)
Lærerinden fortalte at hvis et barn havde været meget dygtig fik de et stempel på hånden. I dag havde 3 ud af 12 elever fået et stempel. Jeg kunne ikke holde en spontan later tilbage, men undskyldte og fortalte jeg var meget overrasket og at det adskilte sig meget fra en dansk tankegang. I dk ville alle børn få et stempel.
Lærerinden blev dog lidt forfjamsket og sagde at hun bare prøvede at gøre det så godt hun kunne. Samme dag havde Enzo feks. været dygtig til at sætte tal op på en tavle, men at han også på et andet tidspunkt havde vent sig bort og lagt sig på gulvet mens hun talte til ham. Derfor kunne han ikke få et stempel.
Jeg spurgte om hun talte til ham på dansk eller engelsk, hvad hun kvitterede med et "Engelsk selvfølgeligt". Jeg fortalte hende, for tredie gang siden han startede, at Enzo havde været her 5 uger og at man ikke kan forvente han kan forstå mere end ganske få ord. Og videre - når han ikke forstår noget, vender han sig bort eller giver sig til noget andet. Dette har jeg også observeret i andre sammenhænge. Også hvis jeg taler for længe til ham på dansk om et emne han ikke forstår.
Hun reagerede med at sig hun ville forsøge at tale mere simpelt til ham.
Jeg bad hende så skrive en seddel når der opstår episoder, hvor han ikke forstår og følger hendes anvisninger. Jeg vil så forklare ham dem, så han ved hvad det drejer sig om næste gang.
I dag fredag havde Enzo i øvrigt fået et stempel. Han kunne dog ikke forklare hvad han havde fået det for, så jeg tror nærmere stemplet er for at tilfredsstille mig.
Jeg her er i tvivl om jeg skal afslutte med :-( eller :-)
Tuesday, September 4, 2007
Monday, September 3, 2007
Julias fødselsdag
Søndag var vi inviteret til Julias 1 års fødselsdag. Julia er lillesøster til Gabriel, en af Enzos klassekammerater, som Enzo har besøgt privat efter skole.
Vi var med et fødselsdagskort inviteret til kl.10.00, men kørte forkert på vejen til McDonalds og kom 3 minutter for sent. Ved McD sad kun få mennesker på stueetagen og vejen til første var spærret af et reb. Ved henvendelse til personalet fik vi dog beskeden at festen foregik på første. Deroppe var dækket op med balloner mm., men der var ingen mennesker!
Jeg sagde til Rieko at jeg var overrasket over at selv værterne kom til normal Filippinsk tid, altså for sent :-)
Rieko så et skilt ved lokalet, der viste at festen startede kl.10.30. En kop kaffe fik aflivet tiden til festen startede.
Fra starten var der fri leg i McDs legeområde og vi talte lidt med Julia og Gabriel's far, Dong, der arbejder for SBMA (Subic Bay Metropolitan Authority) med forretningsudvikling.
Gæsterne ankom løbende fra kl.10.35 til kl.11.00, hvor der blev serveret spagetti med kyllingestykker. Vi havde jo sat næsen op efter en BigMac, men så i stueetagen at de fleste betalende besøgende fik det samme, så det må jo være den foretrukne menu her på steddet.
Vi bemærkede at vi var de eneste forældre, der ikke havde barnepige med. Samtidigt så vi at alle barnepiger havde uniform på. Noget vi ikke havde set tidligere. Fra Eunice hørte jeg efterfølgende at det er normalt bla. i Manillaområdet, hvilket giver mening, da Gabriels familie er tilflyttere fra Manila.
Et stykke inde i festen overtog McDs underholdsningsteam med forskellige lege, der alle styrkede McDs image :-)
Jeg nåede også at tale med Julia og Gabriels bedsteforældre og Morbror, der alle var kommet fra Manila.
Festen sluttede omkring kl.12.00. Vi blev opfordret til at kontakte bedsteforældrene næste gang vi kommer til Manila. De vil så vise os lidt rundt.
Vi var med et fødselsdagskort inviteret til kl.10.00, men kørte forkert på vejen til McDonalds og kom 3 minutter for sent. Ved McD sad kun få mennesker på stueetagen og vejen til første var spærret af et reb. Ved henvendelse til personalet fik vi dog beskeden at festen foregik på første. Deroppe var dækket op med balloner mm., men der var ingen mennesker!
Jeg sagde til Rieko at jeg var overrasket over at selv værterne kom til normal Filippinsk tid, altså for sent :-)
Rieko så et skilt ved lokalet, der viste at festen startede kl.10.30. En kop kaffe fik aflivet tiden til festen startede.
Fra starten var der fri leg i McDs legeområde og vi talte lidt med Julia og Gabriel's far, Dong, der arbejder for SBMA (Subic Bay Metropolitan Authority) med forretningsudvikling.
Gæsterne ankom løbende fra kl.10.35 til kl.11.00, hvor der blev serveret spagetti med kyllingestykker. Vi havde jo sat næsen op efter en BigMac, men så i stueetagen at de fleste betalende besøgende fik det samme, så det må jo være den foretrukne menu her på steddet.
Vi bemærkede at vi var de eneste forældre, der ikke havde barnepige med. Samtidigt så vi at alle barnepiger havde uniform på. Noget vi ikke havde set tidligere. Fra Eunice hørte jeg efterfølgende at det er normalt bla. i Manillaområdet, hvilket giver mening, da Gabriels familie er tilflyttere fra Manila.
Et stykke inde i festen overtog McDs underholdsningsteam med forskellige lege, der alle styrkede McDs image :-)
Jeg nåede også at tale med Julia og Gabriels bedsteforældre og Morbror, der alle var kommet fra Manila.
Festen sluttede omkring kl.12.00. Vi blev opfordret til at kontakte bedsteforældrene næste gang vi kommer til Manila. De vil så vise os lidt rundt.
Subscribe to:
Posts (Atom)