Den underjordiske flod på Palawan

Tredie dag på Palawan tog vi til den underjordiske flod (underground river). Turen fra Puerto Princesa er knap et par timer, hvor den sidste time foregår på ujævne grusveje i bjergene.

Adgangen til den underjordiske flod sker fra havsiden, hvor man tager en banca fra en nærliggende kaj og sejler om til bugten, hvor floden har sin udmunding. Det at floden har udmunding i havet adskiller den fra mange andre underjordiske floder. Bugten og indsejlingen til den er i sig selv et flot syn.

Fra stranden går man igennem junglen, dog på en bræddesti. På og omkring stien vandrer nogle varaner om og venter på at turisterne smider dem en godbid.

Adgang til den underjordiske flod sker med en lille hånddrevet båd. En række aber har ved bådene fundet deres mulighed for en godbid. Det er tydeligt de er vant til turisterne og man skal holde sine ejendele tæt. En turist fik revet sin plastpose med godbidder itu og her var aberne vakse til at spring til for at få del i udbyttet.

Adgangen til floden sker gennem en huleåbning og kort inde i hulen bliver det bælgmørkt. Det er nødvendigt at medbringe en kraftig lyskilde får at se noget som helst.

I hulen lever en række dyr, herunder fisk i floden og flagermus, og svaler i luften. Flagermusene sover i dagtimerne, hvor turisterne har adgang, men svalerne har udviklet et sonarsystem til navigering og man hører svalerne på de kliklyde de udsender under flyvningen.

Floden er 8 km lang, det er muligt for mennesker at komme 4 km, men turister har kun adgang til de første 1,5 km.

Hulen har nogle store naturligt udformede rum med 30, 40 eller 50 meter til loftet. Hele hulen bærer præg af at være formet af mange års vandstrøm og nedsivning og der findes en række flotte skulpturelle former i klipperne.

Det siger sig selv at man kniber øjnene sammen når man forlader hulen og glider ud i dagen sollys igen.

På vej tilbage havde den ene banca motorstop og trods bådsmandens ihærdige forsøg, med fødderne i vejret, på at reparere motoren, var det nødvendigt at komme på slæb på hjemvejen.

Køreturen tilbage blev afbrudt af en ufrivillig pause, da en bil sad fast og vejbanen skulle repareres. Chaufførene og nogle af deres kunder hjalp til med udbedringen, mens flere køretøjer fandt plads i køen. Fra den modsatte side kom kun en enkelt bus, da trafikken midt på eftermiddagen mest går i retning væk fra den underjordiske flod.

Jeg vil fremhæve den underjordiske flod som den bedste sight seeing oplevelse jeg havde på Palawan og en tur hertil kan klar anbefales.