På trediedagen af vennernes besøg, hyrede vi en banca, en meget anvendt bådtype på Filippinerne, til at afhente os fra stranden her i Edgewater.
Vi sejlede tværs over bugten, til en strand modsat vores. Vi havde det meste af stranden for os selv, kun med nogle lokale hytter og bancaer, lidt længere nede af stranden.
Da vi nærmede os stranden mente Enzo tydeligt at kunne se at klipperne var de klipper hvor King Kong bor.
På et øde sted var det jo kun muligt at foretage sig de ting, man normalt gør på en strand, men jeg vil her fremhæve en enkelt ting ved denne strand, da den har nogle meget store og flotte søpindsvin, man kan se ved snorkling. Vi har desværre ikke fået fremkaldt undervandsbillederne, så dem håber jeg at lægge på bloggen ved en senere lejlighed.
Søen havde rejst sig på vej tilbage og Enzo hvinede af fryd, hver gang bancaen stak dybt i en bølge og sendte en kaskade ind over personerne i stævnen :-)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment