Bugt på Palawan

På sidstedagen på Palawan tog vi til vestkysten, til et forfaldent resort. Som de eneste besøgende havde vi stranden for os selv og særligt Henning nød at der var større bølger her end i Hondabugten. Vestkysten ligger ud til det sydkinesiske hav, så her er som regel større bølger end på østkysten, der ligger i ly af det øvrige Filippinerne.

Island hopping - igen

Snorkling og badning fra lækre strande, kan man altid gentage. Med en mango-shake til frokost og en efterfølgende lur på ø-restaurantens dobbeltseng er dagen rigtigt godt igang.

Krokodillefarm

Vi gjorde holdt ved en krokodillefarm lidt udenfor Puerto Princesa. I entreen har de et skellet fra en over 5 meter lang krokodille. Den skulle efter sigende have fortæret lokal en fisker. På farmen udklækker og opdrætter de krokodiller til udsættelse på udvalgte områder på Filippinerne, samt til kommercielle formål.

Takraw

Vi faldt en dag over nogle unge, der øvede takraw, et filippinsk boldspil, hvor man med fødderne spiller en bambusbold over et badmintonnet. Det ser meget akrobatisk ud når de sparker bolden, fra noget over hovedhøjde, hårdt ned på modsatte banehalvdel.

Restaurant Honey's Anker - mange stjerner

Sådan staves det altså og det er den bedste restaurant vi besøgte i Puerto Princesa. Faktisk er den på højde med de bedste restauranter i Subic Bay. Restauranten serverer thailandsk og italiensk mad. Selv smagte jeg et par af de thailandske retter, der begge var glimrende. Jeg tager også de andres ord for at pastaretterne var gode, men kokken havde været på kokkeskole i Thailand, så mon ikke det var hendes hovedkompetance.

Ud over maden er flere andre ting værd at nævne.

Øl bliver serveret i "huggies", en isoleringstrømpe, der holder dem kolde til sidste mundfuld. Ganske praktisk i et land med temperaturer på 25+.

Tjeneren, søsteren til kokken og indehaveren, kan tage flere end to ting med frem og tilbage og bevæger sig hurtigere end det sædvanlige dvasketempo.

Køkkenet ser pæn og rent ud, efter filippinsk standard - med 3 køleskaber.

Til de thailandske retter serveres frisk - altså frisk - salat, der også er en sjældenhed hernede.

Klart en restaurant jeg vil savne i Subic.

Den underjordiske flod på Palawan

Tredie dag på Palawan tog vi til den underjordiske flod (underground river). Turen fra Puerto Princesa er knap et par timer, hvor den sidste time foregår på ujævne grusveje i bjergene.

Adgangen til den underjordiske flod sker fra havsiden, hvor man tager en banca fra en nærliggende kaj og sejler om til bugten, hvor floden har sin udmunding. Det at floden har udmunding i havet adskiller den fra mange andre underjordiske floder. Bugten og indsejlingen til den er i sig selv et flot syn.

Fra stranden går man igennem junglen, dog på en bræddesti. På og omkring stien vandrer nogle varaner om og venter på at turisterne smider dem en godbid.

Adgang til den underjordiske flod sker med en lille hånddrevet båd. En række aber har ved bådene fundet deres mulighed for en godbid. Det er tydeligt de er vant til turisterne og man skal holde sine ejendele tæt. En turist fik revet sin plastpose med godbidder itu og her var aberne vakse til at spring til for at få del i udbyttet.

Adgangen til floden sker gennem en huleåbning og kort inde i hulen bliver det bælgmørkt. Det er nødvendigt at medbringe en kraftig lyskilde får at se noget som helst.

I hulen lever en række dyr, herunder fisk i floden og flagermus, og svaler i luften. Flagermusene sover i dagtimerne, hvor turisterne har adgang, men svalerne har udviklet et sonarsystem til navigering og man hører svalerne på de kliklyde de udsender under flyvningen.

Floden er 8 km lang, det er muligt for mennesker at komme 4 km, men turister har kun adgang til de første 1,5 km.

Hulen har nogle store naturligt udformede rum med 30, 40 eller 50 meter til loftet. Hele hulen bærer præg af at være formet af mange års vandstrøm og nedsivning og der findes en række flotte skulpturelle former i klipperne.

Det siger sig selv at man kniber øjnene sammen når man forlader hulen og glider ud i dagen sollys igen.

På vej tilbage havde den ene banca motorstop og trods bådsmandens ihærdige forsøg, med fødderne i vejret, på at reparere motoren, var det nødvendigt at komme på slæb på hjemvejen.

Køreturen tilbage blev afbrudt af en ufrivillig pause, da en bil sad fast og vejbanen skulle repareres. Chaufførene og nogle af deres kunder hjalp til med udbedringen, mens flere køretøjer fandt plads i køen. Fra den modsatte side kom kun en enkelt bus, da trafikken midt på eftermiddagen mest går i retning væk fra den underjordiske flod.

Jeg vil fremhæve den underjordiske flod som den bedste sight seeing oplevelse jeg havde på Palawan og en tur hertil kan klar anbefales.

På restaurant Lotus .....

...... Lotus Garden - vist nok, i Puerto Princesa, finder man japansk mad i form af sushi og nogle thailandske retter. Vi besøgte steddet et par gange og maden er fin til prisen, men så heller ikke til andet. Steddet er hyggeligt, betjeningen ok, men pas på lamperne i de oplyste benkasser under bordene. Rieko brændte sig på de varme lamper. Hvis man er mange personer og nogle må sidde nær lamperne, så bed om at få dem slukket.

Under overfladen i Hondabugten

I Honda Bay er oplevelserne under overfladen mindst lige så flotte, som over overfladen.

Ø-hopning

Anden dag på Palawan tog vi på ø-hopning (Island hopping) i Honda bugten. Man lejer en banca og sejler fra ø til ø, alt efter hvad man har lyst til.

Vi besøgte 3 øer, Snake Island, Starfish Island, og Yoli (vist nok).

Alle øer havde lækre strande med gode snorkleoplevelser. Starfish island har fået sit navn efter de mange søstjerner, der holder til omkring øen.

En af de lokale flettede en fugl af et græsstrå til os.