For nogen tid siden lovede jeg at skrive mere om pølsevognen i San Marcelino, så her kommer historien.
Vi havde på vores tur til bla. San Marcelino kørt noget rundt for at finde et spisested med et hygiejnisk niveau, der var acceptabelt for Rieko især.
Generelt er vi blevet advaret mod at spise på fortovsrestauranter, da nogle af dem er noget sløsede med hygiejnen.
I San Marcelino området, ligger der bare ingen kontrollerede restauranter og alle vi kiggede på lå noget under grænsen for hvad vi ture løbe an på.
Endeligt fandt vi en pølsevogn på torvet og de havde fryseskab til pølser og brød.
Kvinden der passede vognen, havde både sin datter og mand hængende ved vognen. De var ganske søde, men deres engelskniveau matchede fint vores filippinskniveau, så kommunikationen foregik mest med gestikulationer.
Ved vognen sad yderligere en mand. Det viste sig han var passede brandstationen ved siden af og da Enzo gik hen for at bese brandbilen, var han villig i at vise mere frem.
Da de kom tilbage, havde vi afsluttet vores hotdogs. Brandmanden tog en stige, klatrede op i kokostræet ved siden af og hentede kokosnødder til alle.
Mmmmhhhhh ..... jeg er aldrig i DK blevet budt på frisk kokosjuice efter en tur til pølsevognen :-)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment