Nazasa bay ligger meget isoleret og det er ikke muligt at komme dertil med bil. Kun gåturen over bjergene, eller søvejen, giver adgang til bugten.
Vandet i bugten er meget klart og det er nok den bedste sigtbarhed jeg har set på mine dykkerture. Steddet egner sig også glimrende til snorkling, da revet rækker helt til kysten.
Inde på stranden, havde de to andre hold fået gang i grillen, da vi ankom. Vi havde alle en smule med og der var som altid, når der arrangeres sammenskudsgrilning, rigeligt.
Martins forældre var med, da de holder ferie hernede en tre ugers tid. De har været her flere gange før og har rejst til flere steder i Filippinerne. Martins far havde taget sin trompet med på stranden og spillede blandt andet fødselsdagssangen for mig i en jazzet version. Tak for det Ole!
Ungerne nød at springe i fra bådene, men vi nød en øl på stranden.
Tilbage på Camayan beach i Subic bay, hvor bådene sejler fra, sagde selskabet pænt farvel og tak for den god dag.









No comments:
Post a Comment