Sri Maha Mariamman Dhevasthanam Hindu temple

Midt i Kuala Lumpurs (KLs) chinatown ligger et hindu tempel, vi tilfældigt kom forbi. Netop da vi ankom påbegyndte templet et ritual, hvor nogle inviede vaskede de hellige shiva statuer skiftevis i safran og mælk. Ritualet er en del af optagten til en større helligdag, der løb af staben et par dage senere.

Enzo fik efter ritualet instruktion i at håndtere trommen, hvor man spiller med fingrene på den ene side, og med en trommestik på den anden.

Kuala Lumpur - ankomst og forhandlinger

Vi er netop vendt hjem fra en fire dages tur til Kuala Lumpur i Malaysia. Flyveturen fra Clark lufthavn til Kuala Lumpur International Lufthavn (KLIA) tager kun 4 timer, men fra lejlighed til hotel nåede vi op på 12 timer.

Det første indtryk af Malaysia er at det økonomiske niveau er noget højere end på Filippinerne. Vejene er bedre, mindre overfyldte, bilerne nyere, og som en herlig kontrast til Filippinerne overholdes trafikreglerne i vid udstrækning.

På turen fra lufthavnen til byen ses store områder med igangværende byggeri. Det ene store område efter det andet, med parcelhuse i rækkehusstil, erstatter det andet. Byen må virkeligt forvente en stor befolkningstilvækst.

Vi tog en bus til 15 ringgit (MYR), den malaysiske valuta, per person. En ringgit skal ganges med 1,5 for omregning til DKK. Bussen holdt ved mange hoteller, inden vores som var et af de sidste.

På hotellet havde de ikke modtaget vores reservation, på trods af jeg havde modtaget en bekræftelse fra booking firmaet www.wired-destinations.com. Det skal nævnes jeg havde betalt med kreditkort på internettet, så de havde jo deres på det tørre. Hotellet virkede heller ikke særligt interesseret i at undersøge hvor vores reservation var havnet, da de ikke samarbejder med wired, med med et lokalt booking firma, der så samarbejder med wired. Efter nogen armvridning fik hotellet dog ringet til bookingfirmaerne, der dog ikke havde styr nok på papirene, til at kunne bekræfte vores booking Hvis ikke Enzo havde haft feber på dette tidspunkt, havde vi sagt farvel og tak, da hotellet bad os checke ind på privat konto.

Efter en kort hvile blev Enzo heldigvis mere frisk, særligt da vi lovede at aftensmaden skulle indtages på McDonalds. For de indexinteresserede kan jeg nævne at en stor BigMac menu koster her ca.15 DKK, svarende til niveauet på Filippinerne.

Vi nåede lige at opleve solnedgangen fra hotelværelset.



Lidt uden for hotellet fandt vi en taxa ført af en fyr der hedder Misran. Misran spurgte til hvor længe vi ville opholde os i byen og var hurtig til at tilbyde en fast transportpris på 30 MYR per time. Vi talte allerede godt sammen og vi lovede at ringe tilbage samme aften med svar. Faktisk glemte vi at betale for taxaturen til McDonalds, da vi hilste pænt farvel.

Udenfor McDonalds købte jeg et SIM-kort til mobiltelefonen til 10 MYR, så vi kunne komme i kontakt med omverdenen. Hvordan vi overlevede før mobiltelefonens dage ved jeg ikke, kun at den er rasende anvendelig, også på en ferie.

Chaufføren, en inder, i den første taxa på vej hjem sagde han ikke kendte hotellet om vi vidste hvor det lå. Vi svarede nej, men havde en adresse. Åh ja, den kendte han godt. Jeg checkede at taxametret kørte og spurgte derfor ikke til en fast pris inden vi steg ind. Taxaen kørte herefter stik modsat vores hotel og jeg spurgte hvor han skulle hen. Nåååå det er lige herhende, kun en kort vej. "Nej det er den anden vej. Vi er lige kommet derfra". Så skiftede tonen. "Hvorfor tror jeres folk altid at vi snyder. Nu kan du vise mig hvor hotellet ligger hvis du er så klog.". Han vendte dog bilen og kort efter dukkede vejnavnet op. "Til venstre her", sagde jeg. Manden fortsatte i kraftigt stemmeleje og jeg bad ham holde ind til siden. Taxametret viste 2,5 MYR og jeg stak ham 3, med tak for turen. "Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil ikke have dine penge". Han tog dem dog og tog af sted. Før vi steg ind i den næste taxa, spurgte vi om han kendte hotellet. Da han bekræftede hoppede vi ind og han satte igang. "Venligst start taxametret", bad jeg. "6 ringgit" var svaret. "Nej, start taxametret". Han holdt ind til siden og sagde 6 ringgit igen. Da Enzo var blevet varm igen, ville jeg ikke diskuttere yderligere, og accepterede prisen. Han kørte et kort stykke og fandt hotellet.

Kort efter ankomst til hotellet ringene jeg til Misran, undskyldte at vi havde glemt at betale, og bad ham komme til hotellet næste morgen klokken otte.

Misran hjalp os herefter med alt sight seeing med længere kørsel, mens vi benyttede andre taxier til småture, hvor vi var ude på egen hånd. Her gav han også tips til ca. priser for forskellige ture, så vi havde noget at forhandle ud fra. Misran kan nåes på mobil 012-692 0645, hvis nogen vil lave aftale på fast pris for taxa taxi i Kuala Lumpur. Nogle steder på nettet skrives der at taxaer kører efter taxameter. Det var ikke vores oplevelse.

Hotellet havde om aftenen endnu ikke modtaget bekræftelse, så jeg bad om et telefonnummer jeg kunne ringe og checke næste dag kl.11, 1 time før check out tid, om bekræftelsen var nået i gennem. I modsat fald ville vi flytte hotel. Bekræftelsen lå klar næste dag da jeg ringede, heldigvis.

Tag så det billede

Enzo stiller sig gerne an til fotografering, men når kameraet står på videooptagelse i steddet for foto, kan det være frustrerende at vente på blitzen :-)

Nazasa bay

Jos havde 12.januar inviteret på en tur til Nazasa bay, lidt nord for Subic bay. Man kunne tage en af 3 forskellige ture dertil. Et hold hikede over en bjergkam. En tur på godt 4 timer. Et andet hold tog en banca. Her var Enzo og Eunice med. Rieko og jeg tog med det sidste hold, i en hurtig motorbåd, i forvejen og dykkede ved koralrevet i bugten.

Nazasa bay ligger meget isoleret og det er ikke muligt at komme dertil med bil. Kun gåturen over bjergene, eller søvejen, giver adgang til bugten.

Vandet i bugten er meget klart og det er nok den bedste sigtbarhed jeg har set på mine dykkerture. Steddet egner sig også glimrende til snorkling, da revet rækker helt til kysten.

Inde på stranden, havde de to andre hold fået gang i grillen, da vi ankom. Vi havde alle en smule med og der var som altid, når der arrangeres sammenskudsgrilning, rigeligt.

Martins forældre var med, da de holder ferie hernede en tre ugers tid. De har været her flere gange før og har rejst til flere steder i Filippinerne. Martins far havde taget sin trompet med på stranden og spillede blandt andet fødselsdagssangen for mig i en jazzet version. Tak for det Ole!

Ungerne nød at springe i fra bådene, men vi nød en øl på stranden.

Tilbage på Camayan beach i Subic bay, hvor bådene sejler fra, sagde selskabet pænt farvel og tak for den god dag.

Gåtur til toppen af Santa Rita bjerget

Nytårsaftensdag havde Jos inviteret til en fælles hike op ad bjerget Santa Rita. På toppen står et radiotårn bygget af amerikanerne, da de havde base i Subic. Bjerget ligger 500+ meter over havet og tårnet er vist 60+ meter. Nu anvendes tårnet til mobilkommunikation, men området er stadigt militært og ikke normalt åbent for offentligheden. Som altid her på Filippinerne gælder det dog om at have kontakterne i orden og Chot, der har en position i frihandelsområdets administration, fiksede at vi måtte besøge toppen.

Jeg tog selvfølgeligt bilen og havde forventet at Enzo skulle køre med op, men han insisterede på at gå og så sluttede han sig til Birgitte og Martin. Igen havde jeg nok forventet at jeg skulle ned at hente ham på halvvejen, men de kom alle sammen op på en times tid, ikke engang som de sidste.

Oppe fra tårnet er en fantastisk udsigt over hele bugten og frihandelsområdet til den ene side og junglen til den anden side.

Sådan finder man en mand

Nytårsaftensdag var vi til barnedåb og 1-års fødselsdag hos Riekos kollega. Hun bor et stykke udenfor Olongapo og derfor tilbød vi en anden kollega og hendes familie at de kunne køre med.

Vi kom ind på emnet at møde hinanden og de have mødt hinanden ved at hun sendte en SMS til et tilfældigt telefonnr. med forespørgsel om at blive SMS-venner. Han accepterede og SMS korrespondancen udviklede sig til et møde og videre til et ægteskab. Dette på trods af at de boede 8 timers kørsel fra hinanden.

Jeg har selv modtaget en SMS forespørgsel om at blive "txt-mates", så det er måske noget udbredt hernede.

I hver tilfælde skulle jeg lige have det forklaret to gange, da hun sagde hun havde gættet hans nummer.

Whale splash

Enzo fik af sine bedsteforældre en hval, man skal fiske krabber og andet kryb ud af gabet på. Men vogt jer for hvalen sprøjter vand, hvis man ryster på hånden, når man trækker sit bytte i land.

Så klækkede havskilpaddeæggene

Biologerne havde forventet at æggene klækkede inden 22.dec, men det var først nytårsdag at æggene klækede. Der var kun 8 klækkede æg og det var en hushjælp fra en af de andre lejligheder, der slap dem fri af de beskyttende indhegninger. Vi blev derfor ikke tilkaldt, som vi havde håbet.

Vi glæder os dog over at æggene trods alt klækkede og ønsker de små skilpadder lykke på rejsen.

400 meter på 2.21,93

I går aftes var vi løbebanen, som vi nogle gange tager et par runder på. Det er en månedstid siden vi sidst har været der og Enzo er bare blevet meget hurtigere. Efter jeg havde taget to runder med ham, hvor Rieko var med rundt på anden runde, tog Enzo en runde alene.

Jeg fandt stopuret frem på mobiltelefonen og han klarede de 400 meter på 2.21,93. Hans første officielle tid på en olympisk distance.

Runden blev klaret skiftevist i luntetrav, rejehop, og sprint.

Juleaften

Juledag tog Jos vores danske besøgende med på en gåtur i bjergene og om aftenen tog vi hen til Martins familie.

Der var hverken snemænd eller ovnstegt and. Til gengæld fik vi glillet tun, bøffer og pølser.

Julegudstjeneste i Iram

Lillejuleaftensdag tog vi til Eunices kirke i IRAM et stykke udenfor Olongapo. Et fladt dæk forsinkede os, men den Filippinske mødetid reddede os, da gudstjenesten var forsinket en times tid.

Tjenesten startede med fællessang i gospel stil. Der var band, sangere og optrædende. Teksten blev vist på en overhead projektor. En række sange blev sunget og da hver sang havde en vis udstrækning, tog det hele nogen tid. Desværre var lydniveauet, som altid her på Filippinerne, alt for højt, så de ellers udmærkede sangere kom ikke til deres ret.

Efter sangene var to prædikener En fra den lokale præstekone og en fra en gæstepræst fra Olongapo. En stor del var på Filippinsk og kun bidder kom på Engelsk, så det var let at tabe koncentrationen som udlænding.

Tjenesten blev afsluttet med ny fællessang.

Efter tjenesten fik alle serveret frokost i anledningen af julen. Som gæster blev vi opfordret til at tage først.

Efter frokosten besøgte vi kort Eunices families hus og her viste Enzo stolt rundt, da han nu er godt hjemmevandt hos Eunice.

Eftermiddagen startede med forskellige lege og sanglege for børnene. Særligt de lege, der indeholdt et konkurrencemoment kunne få Enzo op på dupperne.

Efter legene fik børnene hver en lille julegave og mindst een blev rigtigt glad for gaven.

Eftermiddagen afsluttedes med uddeling af en julegave til byens 70 ældste borgere, indeholdende forskellige madvarer.

Julefest ved Kalayaan pool

Rieko og Martin havde hver inviteret deres afdelinger til en julefest ved Kalayaan swimming pool. Også Jos og André dukkede op, ikke som en del af Lindberg, men på invitation fra sponsorene.

Lise, Lars, og Rieko, tog drengene med til billard efterfølgende. Vi andre fandt tidligt vores senge efter at være hjemvendt fra Palawan samme dag.