Ophold på Filippinerne

Tempel i Bangkok

2008-05-12T18:17:00.000-07:00

I starten af Marts tog vi en tur til Bangkok. Vores første sight seeing var et budistisk tempel, nær ved vores hotel. Udenfor kunne man købe et bud med fugle, til at sætte fri, som en gave til guderne.

Foodfestival på Brent Skolen

2008-03-30T06:06:00.000-07:00

Den 1.marts afholdte Brent International School en foodfestival, hvor forældrene til børn de forskellige nationaliteter, skal lave og sælge noget mad fra ders land. Enzo havnede i den japanske gruppe, da vi skulle vælge mellem den europæiske og den japanske. Samme formiddag, som festivallen blev afholdt, mødtes de japanske mødre og lavede sushi og nogle få andre japanske retter. Da Tomo, riekos søster besøgte os i denne periode, deltog hun også i hele arrangementet. Indtægterne fra madsalget går til skolen.

Ud over maden, var hver nationalitet inviteret til at lave en opvisning på den centrale scene. Den japanske gruppe opførte en sang fra tegnefilmen Totoro og gruppen mødtes flere gange inden for at øve og i øvrigt bare at mødes. Enzo fik fint lært teksten og min opfordring til ham om at synge kraftigt og tydeligt, blev fuldt til punkt og prikke :-)

Petronas Twin Towers

2008-02-20T09:35:00.000-08:00

En af de mest markante bygninger i Kuala Lumpur er Petronas tvillingetårne. Vi kunne, særligt om natten, se dem ved at kigge ned ad gaden hvor hotellet lå.

Øverste etage er 375 meter over jorden og antennerne rækker 452 meter op. Desværre er der siden 9/11 kun adgang til den gang, der forbinder tånene i 170 meters højde.

For at få adgang, skal man have billet. Den er gratis, men man skal stå i kø meget lang tid. Det bedste er at komme kl.6 om morgenen, for at være forrest. Jeg havde heldigvis kørestolen med, så det var langt lettere for mig at stå de 1,5 time, end for de andre besøgende.

Vi skulle nok have taget op i KL Tower i steddet. Her kan man komme op i 276 meter, der ville give et bedre udsyn.

Havskilpadder fra Edgewater

2008-02-14T03:04:00.000-08:00

Mere end 20 dage efter biologerne havde spået, klækkede havskilpaddeæggene på vores strand. På trods af at reden var beskyttet af et net, talte jeg 15 spor ned til strandkanten. Vi ringede efter biologerne og de kom og lukkede resten fri. Martin kom med sin familie og billeder og videoer er taget af Martin. Selv lå jeg i vandet med dykkermasken og fulgte padderne det første stykke ud på en lang rejse.

En fantastisk oplevelse at se knap 50 skilpadder kravle til vandet og svømme direkte mod det åbne hav.

Eye on Malaysia

2008-02-11T05:57:00.000-08:00

Midt i Kuala Lumpur er bygget et 60 meter højt pariserhjul, der giver udsigt over byen. Petronas Towers eller KL tower giver dog en langt bedre udsigt over byen, så hjulet skal tages mere som en hyggetur.

En indisk familie, i gondolen ved siden af, underholdte Enzo det meste af turen.

Batu caves - Batu hulerne

2008-02-07T22:40:00.000-08:00

15 km nord for Kuala Lumpur ligger Batu hulerne. Hulerne menes at være 400 mio år gamle, men fungerer nu som et hinduistisk tempel. På lang afstand, før man når hulerne, ser man tydeligt den mere end 15 meter høje guldstatue af budda. Nærmere lægger man ligeledes mærke til den 272 trin lange trappe, der fører op til hulerne. Hulerne er i sig selv flere huler med egne åbninger, hvor mange af dem er forbundet af gange.

Ved trappeopgangen ligger et tempel, der allerede var velbesøgt af pilgrimme, der forberedte sig til en større helligdag, nogle dage senere.

Kuala Lumpur Sultan Abdul Building

2008-02-07T22:29:00.000-08:00

Midt i KL ligger Kuala Lumpur Sultan Abdul Building. Bygningen fungerer nu som ministerbygning. I baggrunden ses Kuala Lumpur Tårnet og Petronas tvillinge tårnene.

Vandfølsomme elartikler

2008-02-06T15:28:00.000-08:00

Enzo åbnede en dåsecola og spildte i processen en sjat på Riekos PC, der stod på spisebordet. Jeg greb resolut en serviet og tørrede hurtigt op. Dialogen mellem Enzo og jeg udviklede sig herefter som følger:

E: "Hvorfor tørrer du så hurtigt op?"
F: "Fordi PCen ikke kan tåle at blive våd. Faktisk kan ingen elektriske ting tåle at blive våde"
E: "Heller ikke en telefon?"
F: "Nej heller ikke den"
E: "Heller ikke eeeennn mobil telefon?"
F: "Heller ikke den"
E: "Heller ikke eeennnn elektrisk ål?"
F: "Jooo lige en elektrisk ål har det faktisk bedst med at være våd. Det er kun sådan nogle elektriske ting mennesker bruger, der ikke kan tåle at blive våde"
E: "Ok"

En moske i Kuala Lumpur

2008-02-05T22:20:00.000-08:00

Selv om den kun er begrænset åben for offentligheden, fik Misran os med ind i Federal Territory Mosque eller Masjid Wilayah Persekutuan. Fodtøjet skulle stilles udenfor og Rieko måtte bære en anstændig islamisk påklædning, før vi måtte komme indenfor. Moskeen er forholdsvis ny og blev bygget i et område med langt til moskeer i øvrigt. Derfor lavede man en stor moske til at dække behovet i lokalområdet. Overfor ligger højesteret med sin skinnende kobberkuppel. Vi fik enda et kig ind i det store bederum, der normalt er lukket for besøgende.

Enzo's fødselsdagsfest

2008-02-01T08:34:00.000-08:00

Sidste lørdag holdte vi Enzo's fødelsdagsfest på stranden. Klassekammerater og venner var inviteret med hele deres famile, så vi var godt 50 personer. Vi havde en gril kørende med burgers og hotdogs hele dagen, kølige drikkevarer, telte, siddepladser, balloner - alt hvad der nu skal til en fødselsdag.

Før gæsterne kom havde vi nedgravet en række legetøjsgaver, som børnene selv skulle grave op i en skattejagt.

Vi havde også arrangeret en byg det højeste sandslot konkurrence og det passede fint med inddeling i landshold. Der var et Filippinsk, Amerikansk, Japansk, Koreansk og et Dansk.

Dagen var meget vellykket og både børn og voksne havde en fin dag.

Sri Maha Mariamman Dhevasthanam Hindu temple

2008-01-21T20:30:00.000-08:00

Midt i Kuala Lumpurs (KLs) chinatown ligger et hindu tempel, vi tilfældigt kom forbi. Netop da vi ankom påbegyndte templet et ritual, hvor nogle inviede vaskede de hellige shiva statuer skiftevis i safran og mælk. Ritualet er en del af optagten til en større helligdag, der løb af staben et par dage senere.

Enzo fik efter ritualet instruktion i at håndtere trommen, hvor man spiller med fingrene på den ene side, og med en trommestik på den anden.

Kuala Lumpur - ankomst og forhandlinger

2008-01-20T03:56:00.000-08:00

Vi er netop vendt hjem fra en fire dages tur til Kuala Lumpur i Malaysia. Flyveturen fra Clark lufthavn til Kuala Lumpur International Lufthavn (KLIA) tager kun 4 timer, men fra lejlighed til hotel nåede vi op på 12 timer.

Det første indtryk af Malaysia er at det økonomiske niveau er noget højere end på Filippinerne. Vejene er bedre, mindre overfyldte, bilerne nyere, og som en herlig kontrast til Filippinerne overholdes trafikreglerne i vid udstrækning.

På turen fra lufthavnen til byen ses store områder med igangværende byggeri. Det ene store område efter det andet, med parcelhuse i rækkehusstil, erstatter det andet. Byen må virkeligt forvente en stor befolkningstilvækst.

Vi tog en bus til 15 ringgit (MYR), den malaysiske valuta, per person. En ringgit skal ganges med 1,5 for omregning til DKK. Bussen holdt ved mange hoteller, inden vores som var et af de sidste.

På hotellet havde de ikke modtaget vores reservation, på trods af jeg havde modtaget en bekræftelse fra booking firmaet www.wired-destinations.com. Det skal nævnes jeg havde betalt med kreditkort på internettet, så de havde jo deres på det tørre. Hotellet virkede heller ikke særligt interesseret i at undersøge hvor vores reservation var havnet, da de ikke samarbejder med wired, med med et lokalt booking firma, der så samarbejder med wired. Efter nogen armvridning fik hotellet dog ringet til bookingfirmaerne, der dog ikke havde styr nok på papirene, til at kunne bekræfte vores booking Hvis ikke Enzo havde haft feber på dette tidspunkt, havde vi sagt farvel og tak, da hotellet bad os checke ind på privat konto.

Efter en kort hvile blev Enzo heldigvis mere frisk, særligt da vi lovede at aftensmaden skulle indtages på McDonalds. For de indexinteresserede kan jeg nævne at en stor BigMac menu koster her ca.15 DKK, svarende til niveauet på Filippinerne.

Vi nåede lige at opleve solnedgangen fra hotelværelset.

Lidt uden for hotellet fandt vi en taxa ført af en fyr der hedder Misran. Misran spurgte til hvor længe vi ville opholde os i byen og var hurtig til at tilbyde en fast transportpris på 30 MYR per time. Vi talte allerede godt sammen og vi lovede at ringe tilbage samme aften med svar. Faktisk glemte vi at betale for taxaturen til McDonalds, da vi hilste pænt farvel.

Udenfor McDonalds købte jeg et SIM-kort til mobiltelefonen til 10 MYR, så vi kunne komme i kontakt med omverdenen. Hvordan vi overlevede før mobiltelefonens dage ved jeg ikke, kun at den er rasende anvendelig, også på en ferie.

Chaufføren, en inder, i den første taxa på vej hjem sagde han ikke kendte hotellet om vi vidste hvor det lå. Vi svarede nej, men havde en adresse. Åh ja, den kendte han godt. Jeg checkede at taxametret kørte og spurgte derfor ikke til en fast pris inden vi steg ind. Taxaen kørte herefter stik modsat vores hotel og jeg spurgte hvor han skulle hen. Nåååå det er lige herhende, kun en kort vej. "Nej det er den anden vej. Vi er lige kommet derfra". Så skiftede tonen. "Hvorfor tror jeres folk altid at vi snyder. Nu kan du vise mig hvor hotellet ligger hvis du er så klog.". Han vendte dog bilen og kort efter dukkede vejnavnet op. "Til venstre her", sagde jeg. Manden fortsatte i kraftigt stemmeleje og jeg bad ham holde ind til siden. Taxametret viste 2,5 MYR og jeg stak ham 3, med tak for turen. "Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil ikke have dine penge". Han tog dem dog og tog af sted. Før vi steg ind i den næste taxa, spurgte vi om han kendte hotellet. Da han bekræftede hoppede vi ind og han satte igang. "Venligst start taxametret", bad jeg. "6 ringgit" var svaret. "Nej, start taxametret". Han holdt ind til siden og sagde 6 ringgit igen. Da Enzo var blevet varm igen, ville jeg ikke diskuttere yderligere, og accepterede prisen. Han kørte et kort stykke og fandt hotellet.

Kort efter ankomst til hotellet ringene jeg til Misran, undskyldte at vi havde glemt at betale, og bad ham komme til hotellet næste morgen klokken otte.

Misran hjalp os herefter med alt sight seeing med længere kørsel, mens vi benyttede andre taxier til småture, hvor vi var ude på egen hånd. Her gav han også tips til ca. priser for forskellige ture, så vi havde noget at forhandle ud fra. Misran kan nåes på mobil 012-692 0645, hvis nogen vil lave aftale på fast pris for taxa taxi i Kuala Lumpur. Nogle steder på nettet skrives der at taxaer kører efter taxameter. Det var ikke vores oplevelse.

Hotellet havde om aftenen endnu ikke modtaget bekræftelse, så jeg bad om et telefonnummer jeg kunne ringe og checke næste dag kl.11, 1 time før check out tid, om bekræftelsen var nået i gennem. I modsat fald ville vi flytte hotel. Bekræftelsen lå klar næste dag da jeg ringede, heldigvis.

Tag så det billede

2008-01-14T07:32:00.000-08:00

Enzo stiller sig gerne an til fotografering, men når kameraet står på videooptagelse i steddet for foto, kan det være frustrerende at vente på blitzen :-)

Nazasa bay

2008-01-12T21:26:00.000-08:00

Jos havde 12.januar inviteret på en tur til Nazasa bay, lidt nord for Subic bay. Man kunne tage en af 3 forskellige ture dertil. Et hold hikede over en bjergkam. En tur på godt 4 timer. Et andet hold tog en banca. Her var Enzo og Eunice med. Rieko og jeg tog med det sidste hold, i en hurtig motorbåd, i forvejen og dykkede ved koralrevet i bugten.

Nazasa bay ligger meget isoleret og det er ikke muligt at komme dertil med bil. Kun gåturen over bjergene, eller søvejen, giver adgang til bugten.

Vandet i bugten er meget klart og det er nok den bedste sigtbarhed jeg har set på mine dykkerture. Steddet egner sig også glimrende til snorkling, da revet rækker helt til kysten.

Inde på stranden, havde de to andre hold fået gang i grillen, da vi ankom. Vi havde alle en smule med og der var som altid, når der arrangeres sammenskudsgrilning, rigeligt.

Martins forældre var med, da de holder ferie hernede en tre ugers tid. De har været her flere gange før og har rejst til flere steder i Filippinerne. Martins far havde taget sin trompet med på stranden og spillede blandt andet fødselsdagssangen for mig i en jazzet version. Tak for det Ole!

Ungerne nød at springe i fra bådene, men vi nød en øl på stranden.

Tilbage på Camayan beach i Subic bay, hvor bådene sejler fra, sagde selskabet pænt farvel og tak for den god dag.

Gåtur til toppen af Santa Rita bjerget

2008-01-09T08:57:00.000-08:00

Nytårsaftensdag havde Jos inviteret til en fælles hike op ad bjerget Santa Rita. På toppen står et radiotårn bygget af amerikanerne, da de havde base i Subic. Bjerget ligger 500+ meter over havet og tårnet er vist 60+ meter. Nu anvendes tårnet til mobilkommunikation, men området er stadigt militært og ikke normalt åbent for offentligheden. Som altid her på Filippinerne gælder det dog om at have kontakterne i orden og Chot, der har en position i frihandelsområdets administration, fiksede at vi måtte besøge toppen.

Jeg tog selvfølgeligt bilen og havde forventet at Enzo skulle køre med op, men han insisterede på at gå og så sluttede han sig til Birgitte og Martin. Igen havde jeg nok forventet at jeg skulle ned at hente ham på halvvejen, men de kom alle sammen op på en times tid, ikke engang som de sidste.

Oppe fra tårnet er en fantastisk udsigt over hele bugten og frihandelsområdet til den ene side og junglen til den anden side.

Sådan finder man en mand

2008-01-03T08:01:00.000-08:00

Nytårsaftensdag var vi til barnedåb og 1-års fødselsdag hos Riekos kollega. Hun bor et stykke udenfor Olongapo og derfor tilbød vi en anden kollega og hendes familie at de kunne køre med.

Vi kom ind på emnet at møde hinanden og de have mødt hinanden ved at hun sendte en SMS til et tilfældigt telefonnr. med forespørgsel om at blive SMS-venner. Han accepterede og SMS korrespondancen udviklede sig til et møde og videre til et ægteskab. Dette på trods af at de boede 8 timers kørsel fra hinanden.

Jeg har selv modtaget en SMS forespørgsel om at blive "txt-mates", så det er måske noget udbredt hernede.

I hver tilfælde skulle jeg lige have det forklaret to gange, da hun sagde hun havde gættet hans nummer.

Whale splash

2008-01-03T07:57:00.000-08:00

Enzo fik af sine bedsteforældre en hval, man skal fiske krabber og andet kryb ud af gabet på. Men vogt jer for hvalen sprøjter vand, hvis man ryster på hånden, når man trækker sit bytte i land.

Så klækkede havskilpaddeæggene

2008-01-02T18:49:00.000-08:00

Biologerne havde forventet at æggene klækkede inden 22.dec, men det var først nytårsdag at æggene klækede. Der var kun 8 klækkede æg og det var en hushjælp fra en af de andre lejligheder, der slap dem fri af de beskyttende indhegninger. Vi blev derfor ikke tilkaldt, som vi havde håbet.

Vi glæder os dog over at æggene trods alt klækkede og ønsker de små skilpadder lykke på rejsen.

400 meter på 2.21,93

2008-01-02T15:07:00.000-08:00

I går aftes var vi løbebanen, som vi nogle gange tager et par runder på. Det er en månedstid siden vi sidst har været der og Enzo er bare blevet meget hurtigere. Efter jeg havde taget to runder med ham, hvor Rieko var med rundt på anden runde, tog Enzo en runde alene.

Jeg fandt stopuret frem på mobiltelefonen og han klarede de 400 meter på 2.21,93. Hans første officielle tid på en olympisk distance.

Runden blev klaret skiftevist i luntetrav, rejehop, og sprint.

Juleaften

2008-01-01T14:49:00.000-08:00

Juledag tog Jos vores danske besøgende med på en gåtur i bjergene og om aftenen tog vi hen til Martins familie.

Der var hverken snemænd eller ovnstegt and. Til gengæld fik vi glillet tun, bøffer og pølser.

Julegudstjeneste i Iram

2008-01-01T13:57:00.000-08:00

Lillejuleaftensdag tog vi til Eunices kirke i IRAM et stykke udenfor Olongapo. Et fladt dæk forsinkede os, men den Filippinske mødetid reddede os, da gudstjenesten var forsinket en times tid.

Tjenesten startede med fællessang i gospel stil. Der var band, sangere og optrædende. Teksten blev vist på en overhead projektor. En række sange blev sunget og da hver sang havde en vis udstrækning, tog det hele nogen tid. Desværre var lydniveauet, som altid her på Filippinerne, alt for højt, så de ellers udmærkede sangere kom ikke til deres ret.

Efter sangene var to prædikener En fra den lokale præstekone og en fra en gæstepræst fra Olongapo. En stor del var på Filippinsk og kun bidder kom på Engelsk, så det var let at tabe koncentrationen som udlænding.

Tjenesten blev afsluttet med ny fællessang.

Efter tjenesten fik alle serveret frokost i anledningen af julen. Som gæster blev vi opfordret til at tage først.

Efter frokosten besøgte vi kort Eunices families hus og her viste Enzo stolt rundt, da han nu er godt hjemmevandt hos Eunice.

Eftermiddagen startede med forskellige lege og sanglege for børnene. Særligt de lege, der indeholdt et konkurrencemoment kunne få Enzo op på dupperne.

Efter legene fik børnene hver en lille julegave og mindst een blev rigtigt glad for gaven.

Eftermiddagen afsluttedes med uddeling af en julegave til byens 70 ældste borgere, indeholdende forskellige madvarer.

Julefest ved Kalayaan pool

2008-01-01T00:14:00.000-08:00

Rieko og Martin havde hver inviteret deres afdelinger til en julefest ved Kalayaan swimming pool. Også Jos og André dukkede op, ikke som en del af Lindberg, men på invitation fra sponsorene.

Lise, Lars, og Rieko, tog drengene med til billard efterfølgende. Vi andre fandt tidligt vores senge efter at være hjemvendt fra Palawan samme dag.

Bugt på Palawan

2007-12-31T23:57:00.000-08:00

På sidstedagen på Palawan tog vi til vestkysten, til et forfaldent resort. Som de eneste besøgende havde vi stranden for os selv og særligt Henning nød at der var større bølger her end i Hondabugten. Vestkysten ligger ud til det sydkinesiske hav, så her er som regel større bølger end på østkysten, der ligger i ly af det øvrige Filippinerne.

Island hopping - igen

2007-12-28T08:57:00.000-08:00

Snorkling og badning fra lækre strande, kan man altid gentage. Med en mango-shake til frokost og en efterfølgende lur på ø-restaurantens dobbeltseng er dagen rigtigt godt igang.

Krokodillefarm

2007-12-28T08:39:00.000-08:00

Vi gjorde holdt ved en krokodillefarm lidt udenfor Puerto Princesa. I entreen har de et skellet fra en over 5 meter lang krokodille. Den skulle efter sigende have fortæret lokal en fisker. På farmen udklækker og opdrætter de krokodiller til udsættelse på udvalgte områder på Filippinerne, samt til kommercielle formål.

Takraw

2007-12-28T07:02:00.000-08:00

Vi faldt en dag over nogle unge, der øvede takraw, et filippinsk boldspil, hvor man med fødderne spiller en bambusbold over et badmintonnet. Det ser meget akrobatisk ud når de sparker bolden, fra noget over hovedhøjde, hårdt ned på modsatte banehalvdel.

Restaurant Honey's Anker - mange stjerner

2007-12-28T01:26:00.000-08:00

Sådan staves det altså og det er den bedste restaurant vi besøgte i Puerto Princesa. Faktisk er den på højde med de bedste restauranter i Subic Bay. Restauranten serverer thailandsk og italiensk mad. Selv smagte jeg et par af de thailandske retter, der begge var glimrende. Jeg tager også de andres ord for at pastaretterne var gode, men kokken havde været på kokkeskole i Thailand, så mon ikke det var hendes hovedkompetance.

Ud over maden er flere andre ting værd at nævne.

Øl bliver serveret i "huggies", en isoleringstrømpe, der holder dem kolde til sidste mundfuld. Ganske praktisk i et land med temperaturer på 25+.

Tjeneren, søsteren til kokken og indehaveren, kan tage flere end to ting med frem og tilbage og bevæger sig hurtigere end det sædvanlige dvasketempo.

Køkkenet ser pæn og rent ud, efter filippinsk standard - med 3 køleskaber.

Til de thailandske retter serveres frisk - altså frisk - salat, der også er en sjældenhed hernede.

Klart en restaurant jeg vil savne i Subic.

Den underjordiske flod på Palawan

2007-12-27T16:41:00.000-08:00

Tredie dag på Palawan tog vi til den underjordiske flod (underground river). Turen fra Puerto Princesa er knap et par timer, hvor den sidste time foregår på ujævne grusveje i bjergene.

Adgangen til den underjordiske flod sker fra havsiden, hvor man tager en banca fra en nærliggende kaj og sejler om til bugten, hvor floden har sin udmunding. Det at floden har udmunding i havet adskiller den fra mange andre underjordiske floder. Bugten og indsejlingen til den er i sig selv et flot syn.

Fra stranden går man igennem junglen, dog på en bræddesti. På og omkring stien vandrer nogle varaner om og venter på at turisterne smider dem en godbid.

Adgang til den underjordiske flod sker med en lille hånddrevet båd. En række aber har ved bådene fundet deres mulighed for en godbid. Det er tydeligt de er vant til turisterne og man skal holde sine ejendele tæt. En turist fik revet sin plastpose med godbidder itu og her var aberne vakse til at spring til for at få del i udbyttet.

Adgangen til floden sker gennem en huleåbning og kort inde i hulen bliver det bælgmørkt. Det er nødvendigt at medbringe en kraftig lyskilde får at se noget som helst.

I hulen lever en række dyr, herunder fisk i floden og flagermus, og svaler i luften. Flagermusene sover i dagtimerne, hvor turisterne har adgang, men svalerne har udviklet et sonarsystem til navigering og man hører svalerne på de kliklyde de udsender under flyvningen.

Floden er 8 km lang, det er muligt for mennesker at komme 4 km, men turister har kun adgang til de første 1,5 km.

Hulen har nogle store naturligt udformede rum med 30, 40 eller 50 meter til loftet. Hele hulen bærer præg af at være formet af mange års vandstrøm og nedsivning og der findes en række flotte skulpturelle former i klipperne.

Det siger sig selv at man kniber øjnene sammen når man forlader hulen og glider ud i dagen sollys igen.

På vej tilbage havde den ene banca motorstop og trods bådsmandens ihærdige forsøg, med fødderne i vejret, på at reparere motoren, var det nødvendigt at komme på slæb på hjemvejen.

Køreturen tilbage blev afbrudt af en ufrivillig pause, da en bil sad fast og vejbanen skulle repareres. Chaufførene og nogle af deres kunder hjalp til med udbedringen, mens flere køretøjer fandt plads i køen. Fra den modsatte side kom kun en enkelt bus, da trafikken midt på eftermiddagen mest går i retning væk fra den underjordiske flod.

Jeg vil fremhæve den underjordiske flod som den bedste sight seeing oplevelse jeg havde på Palawan og en tur hertil kan klar anbefales.

På restaurant Lotus .....

2007-12-27T15:09:00.000-08:00

...... Lotus Garden - vist nok, i Puerto Princesa, finder man japansk mad i form af sushi og nogle thailandske retter. Vi besøgte steddet et par gange og maden er fin til prisen, men så heller ikke til andet. Steddet er hyggeligt, betjeningen ok, men pas på lamperne i de oplyste benkasser under bordene. Rieko brændte sig på de varme lamper. Hvis man er mange personer og nogle må sidde nær lamperne, så bed om at få dem slukket.

Under overfladen i Hondabugten

2007-12-26T22:39:00.000-08:00

I Honda Bay er oplevelserne under overfladen mindst lige så flotte, som over overfladen.

Ø-hopning

2007-12-26T21:31:00.000-08:00

Anden dag på Palawan tog vi på ø-hopning (Island hopping) i Honda bugten. Man lejer en banca og sejler fra ø til ø, alt efter hvad man har lyst til.

Vi besøgte 3 øer, Snake Island, Starfish Island, og Yoli (vist nok).

Alle øer havde lækre strande med gode snorkleoplevelser. Starfish island har fået sit navn efter de mange søstjerner, der holder til omkring øen.

En af de lokale flettede en fugl af et græsstrå til os.

Hotel Moana på Palawan

2007-12-25T16:23:00.000-08:00

Den 16. ankom vi til hotel Moana på ø-gruppen Palawan. Palawan ligger i det sydvestlige område af Filippinerne og er en tyndtbefolket ø-gruppe, bestående af over 1.700 øer.

Efter at været på farten før klokken fire om morgenen, brugte de voksne eftermiddagen skiftevis i baren og i sengene. Jakob og Enzo var i poolen hele eftermiddagen.

Moana er et firelænget resort med 14 værelser, bygget overvejende i træ og bambus. I midten ligger en pool, man nemt kan overskue fra baren/restauranten.

Banca fra Edgewater

2007-12-25T14:33:00.000-08:00

På trediedagen af vennernes besøg, hyrede vi en banca, en meget anvendt bådtype på Filippinerne, til at afhente os fra stranden her i Edgewater.

Vi sejlede tværs over bugten, til en strand modsat vores. Vi havde det meste af stranden for os selv, kun med nogle lokale hytter og bancaer, lidt længere nede af stranden.

Da vi nærmede os stranden mente Enzo tydeligt at kunne se at klipperne var de klipper hvor King Kong bor.

På et øde sted var det jo kun muligt at foretage sig de ting, man normalt gør på en strand, men jeg vil her fremhæve en enkelt ting ved denne strand, da den har nogle meget store og flotte søpindsvin, man kan se ved snorkling. Vi har desværre ikke fået fremkaldt undervandsbillederne, så dem håber jeg at lægge på bloggen ved en senere lejlighed.

Søen havde rejst sig på vej tilbage og Enzo hvinede af fryd, hver gang bancaen stak dybt i en bølge og sendte en kaskade ind over personerne i stævnen :-)

Julefrokost på Lindberg

2007-12-24T19:28:00.000-08:00

Den 15.dec. var Rieko og jeg til julefrokost med hele Lindberg Subic. Der deltog 250-300 personer, så de fyldte gildesalen flot op.

Spisningen var efter sædvane hurtigt overstået og efterfølgende var arrangeret en række underholdende indslag. Et af indslagene var en dansekonkurrence, hvor de forskellige afdelinger præsenterede et udvalgt dansehold. Der var gjort en del ud af at lave flotte kostumer og filippinerne er generelt både gode dansere og sangere, så flere af danserne var rigtigt gode.

Senere blev aftenens prom queen og prom king valgt efter amerikansk tradition. Riekos japanske kollega Mariko, blev en flot 1st runner up.

Alle gæsterne var meget engagerede under de forskellige indslag og der var en rigtig god stemmning.

Jeg forlod festen omkring halv elleve, da vi skulle rejse til Palawan klokken tre om natten. Rieko var mere standhaftig og fik kun en times søvn.

Solnedgang fra Edgewater

2007-12-24T17:05:00.000-08:00

Man skal selvfølgeligt opleve solnedgangen fra vores mole.

Danske venner besøger

2007-12-24T16:59:00.000-08:00

Den 13.december fik vi besøg af 5 danske venner, Jakob, Lene, Henning, Lise, og Lars. De bliver boende hos os til 30.december og jeg vil forsøge at blogge nogle små historier, ind imellem vores aktiviteter.

Samme dag de ankom brugte vi afslappende på vores strand, men allerede dagen efter var de til delfin svømning i Ocean Adventure.

Hyeon seo's 4 års fødselsdag

2007-12-11T22:53:00.000-08:00

I dag havde Enzo's klassekammerat, Hyeon seo, inviteret til 4 års fødelsdag. Fødselsdagen blev afholdt ved swimming poolen på Enzos skole. Som et traditionelt indslag legede børnene en pakkeleg, hvor et stativ fyldt med diverse små gaver, bliver hejst op og ned. Børnene skal så springe sig til en belønning, ved at hoppe op og rive ned hvad de kan nå.

Karmklatring

2007-12-11T04:59:00.001-08:00

Enzo fandt ud af man kan klatre indvendigt i dørkarmen ved at stemme imod.

Nu klatrer han op og hopper ned, men når han en gang i mellem når toppen falder modet. Så hænger han og råber på hjælp til at komme ned.

Vi lader ham som regel hænge lidt og lader hans frustration vokse, før vi hjælper ham ned for at lære ham at kende sine egne grænser, men det virker ikke rigtigt endnu. Han hænger som regel deroppe igen et par dage efter og kalder på hjælp :-)

Bockwurst

2007-12-10T16:34:00.000-08:00

Når man handler pølser hos den lokale tyske importør, kan man lige så godt købe økonomipakken :-)

Undervandsbilleder

2007-12-09T04:16:00.000-08:00

Rieko købte på en tankstation et engangskamera til fotografering under vandet. Vi var noget spændte på hvor gode billederne ville blive, men når man kan fange et sted med godt sollys, tager det faktisk brugbare billeder, alt taget i betragtning.

Billederne her er taget langs molen ved vores strand, blot nogle meter ude.

El Kabayo

2007-12-07T19:32:00.000-08:00

På frihandelsbasen ligger bla. en hestestald, hvor man kan leje heste til en tur i området. El Kabayo, som stalden hedder, ligger i et smukt område og bygningerne er flot arrangeret. Desværre ikke så velholdte, som man kunne ønske sig, men det er helt efter filippinsk standard.

Enzo ville prøve en tur og da vi ellers blot skulle vente 30 minutter, tog vi med. Enzo var lidt skuffet over at hesten ikke galoperede og vi fik ømme bagdele. Ellers var turen langsom og hyggelig. Vi mander os nok op og tager nok en tur gennem skoven næste gang.

Folde-ud-juletræ

2007-12-06T05:06:00.000-08:00

Simpelt hen en uundværlig genstand i ethvert anstændigt Filippinsk hjem.

Havskildpadderede

2007-12-05T22:31:00.000-08:00

Et par havskildpadder har lagt deres æg på vores strand. Vagterne på området opdagede rederne og tilkaldte nogle biologer. Biologerne opsatte hegn til beskyttelse af rederne, både fra mennesker og dyr.

De forventer at æggene udklækkes omkring 20-22 december.

Vi kommer hjem fra en tur til Palawan den 22. og jeg håber vi kan nå at se de ca. 100 skilpaddeunger kæmpe sig vej ned til vandet.

Kanawan - en landsby

2007-12-05T07:27:00.000-08:00

Hvert år i december indsamler eleverne på Brent School en række fornødenheder og forærer dem til en lokal landsby beboet af den oprindelige befolkning - Aeta'erne.

Sammen med nogle andre forældre, fra forældresammenslutningen, besøgte jeg landsbyen Kanawan, for at vurdere om de er egnede til en donation. Landsbyen blev godkendt og vi indsamler nu til en julepakke til hver familie i landsbyen.

Jeg blev facineret af landsbyen, ikke bare på grund af dens beboere og konstruktioner, men også fordi den ligger i et smukt område.

Da Lars, en af Riekos kolleger, var hernede i en kortere periode, var det en god lejlighed til at besøge byen igen.

Byen ligger ca. 15-20 minutters kørsel fra vores lejlighed med retning bort fra de bebyggede områder. De sidste par hundrede meter før parkeringen foregår på smalle, snoede, og meget stejle bjergveje.

Vi parkerede bilen i vejsiden og bad et par lokale om at se efter den.

For at nå til selve Kanawan, skal man stadigt gå et stykke til fods.

Først følges en smal sti, nær forbi et hus og videre langs bjergsiden. Man kan høre en flod længere nede og da Kanawan ligger på den anden side skal floden passeres. Til formålet er etableret en hængebro, der hænger 20-30 meter over floden. Broen svejer noget under overgangen, men fra midten er en flot udsigt til begge sider.

Efter broen følges en jordsti nogle hundrede meter op ad en noget stejl bjergside. Stien har store huller skabt af vandet fra de seneste regnskyld og den kvægslæde, der anvendes til tungere transport.

Midt på opstigningen er en flot udsigt over dalen nedenfor byen. Dalen har tidligere været anvendt i en film med Chuck Norris. Så vidt jeg kan genkende dalen drejer det sig om "Missing in action".

På toppen er igen nogle hundrede meter til landsbyen, hvor man passerer nogle Mango og Banan plantager, samt en mark med nogle lokale rodfrugter.

I landsbyen blev vi mødt af en større flok af byens unger, der fulgte os tæt under vores ophold.

Vi ville købe noget drikkeligt i byens eneste kiosk, men den var ikke bemandet. først da vi havde ventet 5-10 minutter og kaldt på betjening et stykke tid, dukkede en kvinde frem fra en nærliggende hytte og gik ind bag disken.

Vand var det, som sædvanligt for disse landsbyer, ikke muligt at få, så vi købte en stor cola og fik tre plastposer med sugerør, der hernede fungerer som serveringsbeholder.

Midt i byen blev vi mødt af landsbyens stammeleder, der inviterede til en snak i hans have. På forespørgsel fortalte han bla. om kirken og om rishøsten. Risene lå til tørre på basketball banen og nogle af beboerne var ved at feje dem op i en række sække.

Byen virker, om end meget simpel, pæn og ryddelig. Der ligger ingen skrald eller andet affald og flyder, som man ofte ser det overalt hvor der er bebygget på Filippinerne.

På vej ud af byen udvekslede vi de få fraser, på Engelsk og Tagalog, vi havde tilfælles med nogle af byens ældre beboere, der sendte os varme smil med deres tandløse munde.

He´s got the whole world in his hands

2007-12-02T06:20:00.000-08:00

Hver onsdag kl.8.00 holder Brent International School en morgenmesse i skolens samlingsrum. På messen skiftes klasserne til at fremvise et indlæg, de har indøvet.

Den 28.november var det Enzos klasses tur og her skulle Enzo først sige "of our lord Jesus Christ", som en del af et udsnit fra biblen, og efterfølgende synge "He´s got the whole world in his hands". Enzos klasselærer talte ud fra nogle bibelcitater om hvordan Gud hjælper menneskene.

Ugen forinden øvede vi flere gange både sang og fremsigelse og Enzo fik faktisk ret godt fat på ordene. Under fremførelsen var han dog lidt for ivrig og kom foran de andre, men han sang højt og klart:-) Under hele seancen vinkede han jævnligt til os og det var tydeligt han og hans klassekammerater var meget stolte over at stå på scenen.

Dykkercertifikat

2007-11-28T07:48:00.000-08:00

De seneste to weekender har vi taget dykkercertifikat. Det vil sige jeg blev syg den sidste dag og mangler den afsluttende eksamen og det afsluttende dyk, men Rieko og hendes japanske kollega Mariko har fået deres certifikater.

For at få et certifikat følges dels en teoretisk undervisning og dels en række dyk på dybere og dybere vand, hvor man indøver handling i de forskellige kritiske situationer.

Teorien omhandler hvordan man skal agere under vandet, hvad man skal gøre i kritiske situationer, hvordan kroppen reagerer på ophold under vandet, hvordan dykkerudstyret fungerer, tegnsprog, mm. Der er løbende skriftlige tests og en afsluttende eksamen.

De praktiske øvelser er at dele ilt med en makker, hvis man selv får problemer med ilten, hvordan man tømmer dykkermasken for vand under overfladen, hvordan man laver en katastrofeopstigning, og en masse lignende øvelser.

Efter øvelserne tog vi nogle dyk ude i bugten og besøgte her et skibsvrag på 10-11 meters dybde. Her så vi en masse dyr vi ikke har i Danmark. Blandt andet nogle klovnefisk (Nemo), der lever beskyttet imellem søannemonernes fangarme, trompetfisk, der lidt ligner kæmpe tangnål, og en søpølse på 70 cm, der krøb på havbunden.

Desværre har vi ingen billeder af selve dykningen, men jeg vil mægtigt gerne have bragt nogle stykker.

Under overfladen ligner det meget, det man ser i de arrangerede akvarier rundt omkring, men det slog mig hvor lille bitte selv de største og flotteste akvarier virker ved siden af et rigtigt koralrev.

Når man dykker ned har man ingen fornemmelse af hvor langt man er nede. Det er helt essentielt at holde sig orienteret via dybdemåleren, der sammen med iltmåleren er standardudstyr på en dykkervest.

Nu håber jeg på godt vejr i den kommende weekend, så jeg også kan få certifikatet.

Gættekonkurrence

2007-11-28T07:39:00.000-08:00

Nedenfor findes 2 vejrudsigter. Den ene er for Danmark og den anden for Filippinerne. Hvem kan gætte hvilken vejrudsigt, der tilhører hvilket land?

Der vanker en kølig pilsner på vores terrasse til dem, der gætter korrekt ;-)

Hanssons

2007-11-14T21:13:00.000-08:00

I en tidligere blog skrev jeg om et dansk/filippinsk par, der gav sig til kende på en restaurant.

Vi måtte jo hilse nærmere på dem og var noget sammen med dem de følgende dage.

Famillien hedder Hansson med fornavnene Ange, Tony, David og - desværre husker jeg ikke navnet på storesøsteren, men sød er hun.

David er 4,5 år og taler selvfølgeligt dansk, så han og Enzo var i gang 5 minutter efter de havde mødt hinanden.

Det var midt i en periode, hvor Enzo var noget frustreret over ikke at kunne kommunikere på engelsk og Enzo havde en fantastisk tid med David. Jeg blev virkelig rørt over at se ham i fuld vigør med børn af samme alder igen.

De var ud hos og Enzo tog med til deres pool på hotellet senere.

De følgende dage var vi på den lokale Vascos til frokost, på legepladsen på Brent school, og dagen før de tog hjem, spiste vi alle inkl. Roby og Martins familie, og Ange's forældre, på en kinesisk restaurant. De havde heldigvis et bord der lige passede i størrelsen :-)

100 års fødselsdag

2007-11-05T18:33:00.000-08:00

Fredag havde Jos & André inviteret til deres 100 års fødselsdag, hvilket er summen af deres aldre. Af diskretionsmæssige hensyn vil jeg end ikke antyde deres individuelle aldre, kun jeg kan nævne at der er nogle få år imellem dem.

De havde inviteret lidt fra nær og fjern og mange ansigter var nye for os. Som altid var alle dem vi talte med flinke folk og det gik endnu engang op for os, hvor lille en klike af vestlige udlændinge, mere eller mindre fastboende, der findes i området.

Festen blev afholdt ved en af de lokale swimming pools. Man kan ret simpelt og billigt leje en pool for en dag og denne Kalayaan Swimming Pool, har en overdækket veranda, løftet et par meter, så man nemt kan overskue swimming poolen. Selve poolen ligger i skygge omkring fra kl.14.00. Det er altså et meget egent sted at holde en blandet voksen/børnefest.

Børnene opholdt sig i vandet fra kl.15.00 til kl.21.00, hvor de blev kørt hjem, kun afløst af en hurtig hotdog ved spisetid.

Omkring kl.20.00 var Rieko, Martin, André, En tidligere amerikansk flådesoldat jeg ikke husker navnet på, og jeg i vandet et stykke tid. Rieko gøs noget da hun gik i, da vandet ikke var meget over 20 grader :-)

Festen sluttede da værtsparret godt klokken 22 var blevet så "udmattede", at de måtte hjem og hvile sig. Der blev vist et par stykker hængende, men de fleste smuttede omkring den tid.

Snorkeltur

2007-11-03T20:58:00.000-07:00

I dag var vi alle 3 på en snorkeltur rundt om molen ved vores strand. Molen og kysten er omkranset af store sten, der fungerer som stenbrydere. På stenene er korallerne så småt begyndt at vokse og der er mange flotte fisk og andre dyr at se på. Enzo er begyndt at klare sig fint med dykkermaske. Han bruger ikke snorkel, men har kun hovedet oppe kortvarrigt for at trække luft. Det er første gang vi har haft Enzo med på en længere strækning. Han plejer at være nær stranden, men i dag dykkede vi en samlet strækning på 2-300 meter. Det er virkeligt dejligt han, med lidt overvågning , kan deltage i aktivteter vi alle 3 virkeligt nyder. Altså at voksen og barneoplevelsen er fuldt ud lige stor.

Det er bare ærgeligt jeg ikke kan tage billeder til at illustrere det flotte syn, der ligger lige under vandet ud for vores lejlighed. I må blot forestille jer hvordan der ser ud under overfladen langs kysten her.

Rustvogn

2007-11-03T16:26:00.000-07:00

Flere gange har vi set gejlede rustvogne foran lange begravelsesoptog. I San Marcelino holdt en parkeret, hvilket gav os mulighed for at tage et billede.

Jeg ved ikke om jeg skal sige hulk, grin, eller blæret!

Pølsevogn i San Marcelino

2007-10-30T19:19:00.000-07:00

For nogen tid siden lovede jeg at skrive mere om pølsevognen i San Marcelino, så her kommer historien.

Vi havde på vores tur til bla. San Marcelino kørt noget rundt for at finde et spisested med et hygiejnisk niveau, der var acceptabelt for Rieko især.

Generelt er vi blevet advaret mod at spise på fortovsrestauranter, da nogle af dem er noget sløsede med hygiejnen.

I San Marcelino området, ligger der bare ingen kontrollerede restauranter og alle vi kiggede på lå noget under grænsen for hvad vi ture løbe an på.

Endeligt fandt vi en pølsevogn på torvet og de havde fryseskab til pølser og brød.

Kvinden der passede vognen, havde både sin datter og mand hængende ved vognen. De var ganske søde, men deres engelskniveau matchede fint vores filippinskniveau, så kommunikationen foregik mest med gestikulationer.

Ved vognen sad yderligere en mand. Det viste sig han var passede brandstationen ved siden af og da Enzo gik hen for at bese brandbilen, var han villig i at vise mere frem.

Da de kom tilbage, havde vi afsluttet vores hotdogs. Brandmanden tog en stige, klatrede op i kokostræet ved siden af og hentede kokosnødder til alle.

Mmmmhhhhh ..... jeg er aldrig i DK blevet budt på frisk kokosjuice efter en tur til pølsevognen :-)

Dalende blog-aktivitet

2007-10-30T08:46:00.000-07:00

Flere har spurgt til den dalende aktivitet på denne blogside og den simple årsag er at jeg arbejder mere med PCen for IBM hjemme i DK, end jeg gjorde lige da vi kom til Filippinerne.

Når man har arbejdet med PCen i en række timer, er motivationen for at bruge mere tid foran skærmen bare mindre :-(

Undskyld til alle der kigger forgæves efter nyt herfra.

Alt er vel i øvrigt :-)

Tiger Woods

2007-10-30T08:36:00.000-07:00

I Japan er en populær og voksende aktivitet Park golf, meget lignende det vi i DK kalder Krolf.

Enzo og jeg var på en legeplads i en park, hvor der umiddelbart ved siden af ligger en parkgolfbane.

Da Enzo så spillet sagde han "Hvor er Tiger Woods? Jeg vil lige se om jeg kan finde ham." og strakte sig på tæer.

Jeg sagde han bare skulle heppe på Tiger Woods, hvorefter han med høj ryst råbte "Tiger Woods, Tiger Woods, Tiger Woods"

Selv undlod jeg at se efter om Tiger spillede med, så jeg ikke skulle rode mig ud i forklaringer om han var der eller ej.

Japan - kold, koldere, koldest

2007-10-15T04:46:00.000-07:00

Vi tog fredag til Tokyo, hvor vi overnattede 2 dage, for at besøge Noa, Madoka og Makoto. Efterfølgende tog vi til Riekos familie i Sapporo.

Vi kom fra 33 grader i Subic, landede i 22 grader i Tokyo og befinder os nu i 11 grader i Sapporo. Jeg frøs allerede i Tokyo :-(

Vi havde et dejligt besøg i Tokyo, hvor vi var med til et sportsstævne for børnene på Noas skole (børnehave). Herefter spidste vi frokost, sov eftermiddagslur, og spiste og drak om aftenen. M&M kender et spisested nær deres hjem, hvor børn nemt kan løbe rundt, så de holdt begge ud til sent på natten.

Det var dejligt at møde Yamaguchi´erne igen. Jeg synes faktisk det virker helt underligt de lever i Japan igen. Jeg kender dem jo kun fra DK og det virker næsten som om det er et dansk par, der er flyttet til Japan.

Noa og Enzo fandt hurtigt det gamle venskab fra DK frem og jeg var, ligesom så ofte i DK, pakæsel for de 2 dovne hunde.

M&M kørte os til lufthaven og vi gjorde et kort smut forbi den internationale skole, hvor Madoka underviser. Det var søndag og skolen havde lukket, men som det ses er arkitekturen forsøgt holdt i et "internationalt" snit.

Tur til San Antonio og San Marcelino

2007-10-04T04:36:00.000-07:00

I søndags købte vi et par vejkort hos den lokale boghandel for at finde et passende mål for en biludflugt.

Vi valgte San Antonio, der ligger nord vest for Subic bay, ligger ud til det kinesiske hav, hvilket var årsagen til vi valgte netop denne by.

Turen gik nord udenom Subic Bay og gennem Subic by. Herefter San Marcelino og så stik vest mod San Antonio.

Det er et helt almindeligt syn at der står, går, eller ligger nogle karabau, den lokale kvægtype, i vejkanten.

Indtil San Antonio var vi ret sikre på kortet og at vi fulgte den rigtige vej, men da vi i San Antonio kom ud på nogle meget smalle veje, var vi noget i tvivl om at vi var på rette vej, da korten viste at vejen skulle være en hovedvej, eller i det mindste en større vej. Min retningsfornemmelse sagde mig dog at vi kørte stik vest og så ville vi støde på det kinesiske hav før eller siden.

Og ganske vist dukkede kysten op til sidst. Ved kysten lå en række både trukket op på stranden og rundt om nogle spisesteder i form af bambushytter. Vores hensigt var at spise frokost i dette område, men særligt Rieko var noget skeptisk overfor de hygiejniske forhold, så vi kørte tilbage for at finde det første acceptable spisested.

På vej tilbage kørte vi efter en jeepney fuld af hornblæsende musikere. Med jævne mellemrum stoppede jeepneyen uden for et hus, alle gav at kort men TYDELIGT trut i hornene, og endnu en hornblæser hoppede på jeepneyen. Ovenpå vel at mærke, for der var fyldt op på siddepladserne indvendigt.

Vi havde egentligt lyst at følge efter hornblæserne for at høre dem på deres destination, men frokosttiden var fremskreden og vi havde alle brug for noget føde.

I San Antonio beså vi spisestederne på torvet, men ingen tiltalte os yderligere.

Vi fandt endeligt en pølsevogn helt i San Marcelino, efter at have kigget på et par andre spisesteder her også.

Det viste sig at være en glædelig overraskelse, som jeg snart vil skrive lidt mere om.

Symposium on Bridging the Gap of Cultural Barriers

2007-09-26T07:58:00.000-07:00

Myndigheden i frihandelseområdet, SBMA (Subic Bay Metropolian Authority) arrangerede et symposium for at lade de tilflyttede forretningsfolk møde de lokale kolleger og arbejde på en højere forståelse for de kulturelle forskelle der findes.

JT havde på forhånd inviteret Mariko, Rieko og jeg, og han dukkede også selv op.

Der var oplæg fra personer fra University of the Philippines & Ateneo de Manila University, men resten af eftermiddagen foregik i arbejdsgrupper, hvor alle de fremmødte deltog.

Der var 2 grupper med lokale Filippinske folk og 1 gruppe med udlændinge. Mariko, Rieko og jeg havnede jo i gruppen med udlændinge, sammen med nogle Koreanere og Taiwanesere.

Oplægget var at Filippinerne skulle finde 3 positive forhold og 3 negative forhold ved tilflytterne(Expats) og omvendt. Alle i gruppen skulle være enige i udsagnene.

Vores gruppe arrangerede os ved individuelt at nedskrive 3 positive og 3 negative forhold. Herefter præsenterede vi hver især vores punkter og der var stor enighed omkring de 2 første for både positive og negative forhold. Sidste punkt faldt også hurtigt på plads, da diskussionen viste at de forskellige ord deltagerne benyttede, faktisk dækkede over det samme.

Der var kun nogle ganske få punkter hvor deltagerne var uenige, eller havde forskellige erfaringer med de Filippinske kolleger.

Den efterfølgende diskussion var meget spændende. Den specielle stemning, der kan opstå når to grupper definerer hinandens negative sider, blev lige så intens som jeg havde håbet på :-)

Vi havde nogle meget spændende diskussioner omkring de forskellige opfattelser. Vi kom jo ikke til enighed, men lærte en masse om hvordan de to grupper opfatter hinanden og dette forhold kan man så være opmærksom på når man arbejder sammen.

Kort fortalt mente Filippinerne at tilflytterne var hårdtarbejdende, engagerede og kunne motivere. Modsat kunne tilflytterne have svingende humør, være svære at kommunikere med, og være ubetænksomme omkring Filippinernes familieforhold i forhold til arbejdet.

Tilflytterne mente at Filippinerne er venlige og høflige, de viser respekt overfor tilflyttere og hinanden, og de finder kreative løsninger på problemer. Modsat arbejder Filippinerne langsomt, de fortæller ikke hvis de ikke har forstået en forklaring, men siger bare at de har forstået, og de holder ikke aftaler - særligt tidsfrister.

Symposiet blev afsluttet i en god stemning og jeg finder jo enhver lejlighed til at diskuttere holdninger og værdier rigtig interessant.

Noter og sammenfatning fra symposiet kan ses i PowerPoint præsentationen her Symposium ppt

Trafiksnak

2007-09-19T06:02:00.000-07:00

Enzo vil også hernede gerne have lytterens opmærksomhed, men ind imellem beder jeg ham være stille når trafikken kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Udviklingen er at vi snakker normalt. Når min koncentration så glider over mod trafikken insisterer han på et svar med "hva far ..... hva far.... far (og så en gentagelse af spørgsmålet)".

Herefter forklarer jeg så at jeg lige i øjeblikket skal holde øje med trafikken og at han derfor gerne må holde en snakkepause.

Dette har han hidtil affundet sig med, men nu besvares ønsket om trafiktavshed med et

"Man ser ikke med munden, så du kan godt svare!".

og hvis nogen skulle få den ide at han har lært det af forældrene, kan jeg allerede nu afkræfte dette.

Jeg aner ikke hvor han har samlet det op, men det er vist tid til at tage et mere solidt greb i ørene på ham!

Vi er danskere!

2007-09-19T05:51:00.002-07:00

På en Italinsk restaurent sad Roby, Martin, Jos, Andre og os.

Andre og jeg sad og lavede lidt sjov omkring fraværet af danskere og belgiere i området. Jeg havde netop sagt, med en ironisk tone, at vi jo vidste det fandtes en masse danskere her, men bare ikke hvor de gemmer sig, hvorpå kvinden ved bordet ved siden af os vender sig og siger "Vi er danskere!".

Det viste sig hun er Filippinsk født og opvokset i området, men er nu gift med en dansker, der også var med. De havde også deres 2 børn med på hhv. 4 og 8 år. De er bosiddende i Solrød og besøger Olongapo hvert andet år.

Sådan kan verden være så lille en gang imellem.

Ur

2007-09-13T01:15:00.001-07:00

Kan det blive sejere end et spiderman-ur?

Ballade

2007-09-11T23:27:00.000-07:00

Enzo har fået en vane med at sige gugiga i forskellige situationer. Feks. hvis han ikke forstår noget engelsk, kan han finde på at svare med gugiga.

Rieko drillede ham med at han var en baby når han taler babysprog. Det blev han selvfølgeligt noget sur over, men i bilen, efter vi havde afleveret Rieko, spurgte han hvorfor hun kaldte ham en baby.

Jeg fortalte at det gjorde hun fordi han talte babysprog.

Han svarede at

"Det var bare for at lave ballade. Jeg kan ikke lade være med at lave ballade. Kun hvis der er en voksen, der siger STOP! Og selv om der er en voksen, der siger stop, så laver jeg bare ballade igen senere. Det er meget svært at lade være med at lave ballade."

Ak ja - hvem husker ikke det?

Kokosnødder fra haven

2007-09-11T15:03:00.000-07:00

Gartnerne hentede en dag de modne kokosnødder ned fra træet udenfor vores vindue og de smaskede godt i sig af både safter og kokoskød. Eunice afleverede et par stykker hos os, så vi også kunne få glæde af høsten.

Gartnerne havde skåret nødden fint til, men et lille låg så den kunne opbevares lidt tid.

En lortedrøm

2007-09-10T14:03:00.000-07:00

I nat drømte jeg at jeg skulle på toilet. Drømmen foregik i et Filippinsk kompleks, hvor de opbevarede forskellige varer. Jeg spurgte mig for om de havde et toilet, men alle henviste mig til en anden afdeling. Der var altid noget galt. Havde de et toilet, var det ikke tilsluttet. De sagde "nååå skal det være tilsluttet?". "Prøv ovre i kloarkeringsafdelingen. Der har de måske et tilsluttet toilet". Jeg husker ikke hvor mange gange jeg blev sendt videre. Drømme har det jo med at svinde raskt bort, efter man er vågnet. I slutningen af drømmen talte jeg med Lindbergs Filippinske direktør. Han kunne også kun beklage at der ikke var et fungerende toilet. Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne holde mig mere, men han kunne ikke henvise mig til et toilet. Her vågnede jeg.

Drømmen var en kombination af hvad man generelt kan opleve hernede og noget helt konkret, for gæt hvad jeg følte i underdrengene, da jeg vågnede??? På vej til badeværelset kom et par klatter mere :-(

Jeg har tidligere hørt om rejsediare, men ikke at man er prisgivet. Der er ikke andet at gøre end at være meget meget klar, hvis man skal nå sit ærringe.

En medbragt Ciprofloxacin fra Danmark fik styr på maven i løbet af 8-12 timer. Jeg holdte mig af praktiske årsager hjemme i perioden. Martin har tidligere anvendt Loparamide med held, så dem har jeg anskaffet nogle af også.

Ha' en god dag

2007-09-09T23:28:00.000-07:00

Når jeg afleverer Enzo i skolen, siger jeg farvel med et "Hav en god dag i skolen".

Enzo har taget dette til sig og siger når vi afleverer Rieko "Ha' en god arbejde".

Søndag var jeg halvsløj og tog ikke med Rieko og Enzo på indkøb. På trappen ned vender Enzo sig og siger "Ha' en god sygdom".

Tak for det Enzo :-)

Jeg er ovenpå igen i dag.

Sinigang

2007-09-09T04:52:00.000-07:00

Eunice tog en morgen til markedet for at handle friske råvarer til en frokst. Vi havde jo oplevet markedet en lørdag eftermiddag, så jeg spurgte ind til om varerne var friskere om morgenen. Eunice forklarede at man altid skulle købe varer om morgenen, da alt var noget kedeligt sidst på dagen.

Eunice købte forskellige grøntsager og nogle fisk. Fiskene var stadigt levende da hun købte dem, så det må vel siges at være frisk nok.

Hun lavede os en ret kaldet Sinigang, der er en traditionel Filippinsk ret. En af de tre retter hun kan lave.

Sinigang smager fint, lidt som en japansk nabe. Enzo spiste som altid uden om grøntsagerne, men han spiste dog en af hver, som jeg sagde han skulle. Fisken, suppen og risene gled raskt ned.

Jeg blev nok lidt overrasket over at se en Knorr pose. Det fjernede lidt af det eksotiske ved en frokost lavet af en pige, der har boet i en bambushytte i junglen på bjergsiden af en vulkan :-)

Flidsstempel

2007-09-07T06:51:00.000-07:00

Da jeg hentede Enzo ved skolen torsdag, beklagede han sig over at han ikke havde fået et stempel som de andre. Jeg lagde ikke så meget i det og gik ind for at tale med lærerinden om nogle andre ting. Mens vi talte spurgte Enzo igen til stemplet og jeg spurgte hvad det var for stempler han talte om.

Lærerinden fortalte at hvis et barn havde været meget dygtig fik de et stempel på hånden. I dag havde 3 ud af 12 elever fået et stempel. Jeg kunne ikke holde en spontan later tilbage, men undskyldte og fortalte jeg var meget overrasket og at det adskilte sig meget fra en dansk tankegang. I dk ville alle børn få et stempel.

Lærerinden blev dog lidt forfjamsket og sagde at hun bare prøvede at gøre det så godt hun kunne. Samme dag havde Enzo feks. været dygtig til at sætte tal op på en tavle, men at han også på et andet tidspunkt havde vent sig bort og lagt sig på gulvet mens hun talte til ham. Derfor kunne han ikke få et stempel.

Jeg spurgte om hun talte til ham på dansk eller engelsk, hvad hun kvitterede med et "Engelsk selvfølgeligt". Jeg fortalte hende, for tredie gang siden han startede, at Enzo havde været her 5 uger og at man ikke kan forvente han kan forstå mere end ganske få ord. Og videre - når han ikke forstår noget, vender han sig bort eller giver sig til noget andet. Dette har jeg også observeret i andre sammenhænge. Også hvis jeg taler for længe til ham på dansk om et emne han ikke forstår.

Hun reagerede med at sig hun ville forsøge at tale mere simpelt til ham.

Jeg bad hende så skrive en seddel når der opstår episoder, hvor han ikke forstår og følger hendes anvisninger. Jeg vil så forklare ham dem, så han ved hvad det drejer sig om næste gang.

I dag fredag havde Enzo i øvrigt fået et stempel. Han kunne dog ikke forklare hvad han havde fået det for, så jeg tror nærmere stemplet er for at tilfredsstille mig.

Jeg her er i tvivl om jeg skal afslutte med :-( eller :-)

En tur til stranden

2007-09-04T19:05:00.000-07:00

1) Ned ad trappen
2) Hen langs parkeringspladsen
3) Ud på stranden

30 sekunder!

Julias fødselsdag

2007-09-03T17:53:00.000-07:00

Søndag var vi inviteret til Julias 1 års fødselsdag. Julia er lillesøster til Gabriel, en af Enzos klassekammerater, som Enzo har besøgt privat efter skole.

Vi var med et fødselsdagskort inviteret til kl.10.00, men kørte forkert på vejen til McDonalds og kom 3 minutter for sent. Ved McD sad kun få mennesker på stueetagen og vejen til første var spærret af et reb. Ved henvendelse til personalet fik vi dog beskeden at festen foregik på første. Deroppe var dækket op med balloner mm., men der var ingen mennesker!

Jeg sagde til Rieko at jeg var overrasket over at selv værterne kom til normal Filippinsk tid, altså for sent :-)

Rieko så et skilt ved lokalet, der viste at festen startede kl.10.30. En kop kaffe fik aflivet tiden til festen startede.

Fra starten var der fri leg i McDs legeområde og vi talte lidt med Julia og Gabriel's far, Dong, der arbejder for SBMA (Subic Bay Metropolitan Authority) med forretningsudvikling.

Gæsterne ankom løbende fra kl.10.35 til kl.11.00, hvor der blev serveret spagetti med kyllingestykker. Vi havde jo sat næsen op efter en BigMac, men så i stueetagen at de fleste betalende besøgende fik det samme, så det må jo være den foretrukne menu her på steddet.

Vi bemærkede at vi var de eneste forældre, der ikke havde barnepige med. Samtidigt så vi at alle barnepiger havde uniform på. Noget vi ikke havde set tidligere. Fra Eunice hørte jeg efterfølgende at det er normalt bla. i Manillaområdet, hvilket giver mening, da Gabriels familie er tilflyttere fra Manila.

Et stykke inde i festen overtog McDs underholdsningsteam med forskellige lege, der alle styrkede McDs image :-)

Jeg nåede også at tale med Julia og Gabriels bedsteforældre og Morbror, der alle var kommet fra Manila.

Festen sluttede omkring kl.12.00. Vi blev opfordret til at kontakte bedsteforældrene næste gang vi kommer til Manila. De vil så vise os lidt rundt.

Jax Comedy Bar

2007-08-31T21:28:00.000-07:00

I går aftes besøgte jeg Jax Comedy Bar. Fra navnet havde jeg forestillet mig noget stand up comedy eller lignende, men steddet er mere et spillested. De har et fast band med nogle transvestitter og et par piger til at synge og underholde.

Det var ok og publikum kunne aflevere en seddel med en forespørgsel på en sang.

Det specielle var så at forespørgeren selv skulle synge!

Man kan jo forestille sig hvordan det vil lyde i Danmark >*-*<, men hernede er der faktisk mange gode sangere og et par stykker af dem jeg hørte i går, var rigtigt rigtigt gode. En Whitney Houston og en Celine Dion sang blev fremført meget overbevisende af hver sin puplikumsgæst.

Jeg tror Filippinernes sangøvelse kommer fra at de er aktive kirkegængere. I hvert tilfælde synger Eunice flot, når hun går og synger for sig selv eller synger med på nogle af Enzo's danske børnesange. Feks. lærte hun hurtigt "Min kat den danser tango". Udtalen har noget tilbage at ønske, men det lyder flot alligevel.

Jos og André

2007-08-30T14:59:00.001-07:00

Et par Martin har introduceret os for, er Jos og André. De kommer fra Belgien og har opholdt sig i Subic ca. 5 år. André driver en kemisk virksomhed hernede, Jos nyder livet og socialiserer, hvad hun er god til. Jos bruger often dagen på at tage på vandring rundt i terrænet og hun har lovet at tage Enzo med på en kort tur, når stierne tørrer lidt op. Ellers er de begge meget aktive dykkere og tager jævnligt på dykkertur med Martin og Roby.

For de der kender Lise og Lars, tjaaa så minder de meget om dem :-)

Skolelærer

2007-08-29T18:31:00.000-07:00

Eunice har netop været til eksamen i hendes forsøg på at blive skolelærer. Hun læser til at blive underviser i elementary school, der omfatter aldersgruppen 6 til 12 år.

Jeg spurgte ind til hvordan man bliver skolelærer på Filippinerne og hun forklarede at man læser en bog og går op til en test, der afvikles hvert år i august måned. Bogen indeholder alle emner så som matematik, sprog, geografi, mm. Der er ingen undervisning, alt er selvstudie.

Altså, man læser en bog, består testen og så er man skolelærer og kan søge job.

Faktisk kan man også søge job på en privat skole, men ikke en offentlig, hvis man har taget testen uden at bestå. Så arbejder man bare som non proffesional teacher, til en lavere løn.

Nogle gange gør vi bare tingene alt for besværlige i Danmark :-)

Eunice får resultatet i slutningen af oktober.

Flagermus

2007-08-28T18:27:00.000-07:00

I skovene omkring vores lejlighed, findes store flokke af flagermus. Første gang vi så dem var vi egentligt på vej hjem for at nå en tur i vandet før mørket satte ind, men Enzo var ikke til at trække ind i bilen igen.

Hans udbrud var bla. "De er bare så seje", "Far, far - de ligner batman. Det gør de - de ligner batman!".

Flagermusene kommer frem umiddelbart før solnedgang, nu ca. kl.18.30, og bliver oppe hele natten. Fra vores terrase mod bugten, kan vi ved solopgang, nu ca. kl.6.00, se at flagermusene vender tilbage til træerne, mens fuglene kommer på himlen. Flagermusene kan på dette tidspunkt flyve langt ud over vandet, mens de holder sig over træerne lige når de bliver aktive.

Flagermusene her er på størrelse med en krage, sådan i hele træskolængder.

Fred og ro

2007-08-27T08:19:00.000-07:00

Jeg var hjemme i privaten hos min golftræner for at købe lidt brugt udstyr. Han bor i Olongapo i et område svarende til Trøjborg i Århus, målt fra centrum, med sin familie bestående af kone og 5 børn.

Der var netop plads til at bilen kunne parkeres fri af kørebanen og foran huset var en overdækket terrasse på ca. 4 x 1,5 m. Terrassen dækkede hele husets bredde. Indenfor var nederste etage ca. 4 x 8 m. og her var indrettet køkken, spisestue og opholdsstue. Desuden fandtes en vinkeltrappe til første sal. Man skulle blot træde hen over armlænet på 2 personerssofaen for at benytte trappen, da der ikke var langt fra mur til trappeadgang. Vinduerne til terassen og gaden stod åbne og vi skulle hæve stemmerne for at tale sammen, grundet trafikstøjen.

Min træner fortalte så at de havde valgt dette hus, da der her var fred og ro og ikke så mange mennesker? Ikke som et par gader væk hvor der var alt for megen larm og for mange mennesker.

Tja, tærsklen for hvornår noget er fredeligt og roligt, er en kende forskellig for en parcelhusknægt fra Hammel og en tilflytter fra Manila.

Huset var nu hyggeligt, lidt i spansk stil, og jeg fik en velsmagende frokost bestående af ris og kylling i en rund krydret sauce.

Vores lejlighed udefra

2007-08-26T07:48:00.000-07:00

Vores nye lejlighed ligger på første sal ud til en bugt, med ca.50 meter til den private strand. Rundt om lejligheden vokser kokospalmer og Enzo har været på rov. Vi har nogle stykker hængende lige uden for spisestuevinduet, dog for højt til man kan nå dem fra jorden.

Eunice's familie har også en palme i haven. De er faktisk ret almindelige rundt omkring. Hun har fortalt deres giver ca. 10 nødder om måneden, året rundt.

Tomo og Enzo fik et par stykker af en af gartnerne, der passer området. Tomo og Enzo forsøgte sig med køkkenknive og andre køkkenredskaber, men formåede kun at lave et par ridser i skallen.

Gartnerne kan vist hjælpe med at hugge ind til kærnen, med nogle store knive, så dem vil vi bede hjælpe os engang. Enzo er meget interesseret i at få noget kokosjuice. Nødderne er i øvrigt helt fyldte med mælk. Ikke som i dk, hvor der bare er en lille sjat.

De nødder vi får i dk er i øvrigt allerede skraldet meget. Der er kun en tynd del tilbage af skallen, som med tiden får den brune farve vi kender. En hel kokosnød er grøn, eller gul, som det ses fra billederne.

Skolefest på Brent International

2007-08-25T08:58:00.001-07:00

Fredag aften var der fest på Brent International School. De små årgange kom fra kl. 17-19 og de større efter kl.19. Et par af de større piger fra skolen havde sit besvær med at holde ungerne til legene indenfor reglerne, men alt i alt lykkes det fint.

Vi mødte en af Enzo klassekammerater, pigen Songbing fra Korea. Hendes mor Songkya fortalte at Songbing også havde lidt besvær med at lege med de andre grundet sproget. De har været her 4 måneder, men har ikke trænet engelsk med Songbing før nu.

Jeg fik en aftale Julie, moren til Gabriel, ligeledes en klassekammerat, om at Gabriel skal besøge Enzo en gang i næste uge.

På vej til bilen så vi en edderkop, der havde fanget en guldsmed. Vi studerede længe dens arbejde med at håndtere et så stort bytte.

Huskespil

2007-08-24T10:40:00.001-07:00

Et af Enzos foretrukne spil er i øjeblikket et vende-huske spil, hvor man vender nogle kort i par og får stik hvis de passer. En aften spillede han med en koreansk pige på restaurenten Sakura og han indlevede sig hurtigt i at fortælle reglerne med gestikulationer.

At moren til den koreanske pige så ikke helt forstod formålet med spillet og hele tiden rettede de resterende kort ind i lige rækker, kunne ikke fjerne børnenes glæde over at spille. Enzo kiggede nu noget uforstående på hende hver gang hun "rodede" rundt i kortene :-)

Æg

2007-08-24T09:26:00.001-07:00

Jeg læste en historie for Enzo om Rasmus Klump, der fik nogle høns, der lagde æg, hvorfra der kom kyllinger.

Enzo: "Hvor kommer de æg fra med kyllinger i?"
Frank: "De kommer fra hønsene"
Enzo: "Nej jeg mener sådan nogle æg der er kyllinger i"
Frank: "Det kan der også komme fra de æg vi spiser"
Enzo: "Neeej, der er kun æg inden i"
Frank: "Det er de samme æg, der kommer kyllinger ud af"
Enzo: "Nej, jeg mener sådan nogen med kyllinger i!"
Frank: "Det kan der altså også komme fra de æg vi spiser"
Enzo: "Hvordan kan de det?"
Frank: "Det gule inden i æggene bliver til en kylling, hvis hønen ligger længe og varmer det"
Enzo: "ha ha ha, nej far (rynker brynene), du må ikke snyde mig"
Frank: "Det er rigtigt"
Enzo: "ha ha hvordan kan det gule blive til en kylling ha ha ha"
Frank: "Jaaaa, det er også lidt svært at forstå, men det er altså rigtigt"
Enzo: "ha ha det er altså skørt!"
Frank: "Tjaaa, det er det vel"

Sikkerhedsseler

2007-08-23T18:13:00.000-07:00

Et meget almindeligt syn i trafikken er en ladbil stoppet med passagerer. Reglen er vist at kun de forreste sæder skal anvende sele. Da jeg første gang bad Eunice om altid at anvende sele når hun kører med os, spurgte hun "...også når jeg sidder på bagsædet!" og så på mig som om jeg havde mistet jordforbindelsen.

En anden gang havde vi Victor (1,5 år) med, hvor han sad på skødet af sin barnepige. Jeg forklarede at hvis hun ikke havde sele på, ville hun trykke Victor flad mod forsædet, da han så skulle bære både hendes og sin egen vægt i tilfælde af et uheld. Hun kvitterede med at tage sele på og stoppe Victor indenfor samme sele. Jeg måtte igen forklare at han så stadigt ville bære begges vægt ved et uheld og bad hende selv tage sele på og sidde med Victor på skødet.

Når jeg tænker tilbage på min barndom, sad vi børn også blot på bagsædet uden sele, uden at nogen tænkte yderligere over det. Hernede bliver man virkelig opmærksom på hvor godt indarbejdet selekulturen er blevet på kort tid i dk.

Til Enzo har vi en autostol, men det er også den eneste jeg har set hernede. Faktisk må jeg gøre vold mod mine egne principper hver gang jeg kører med børn uden autostol. I trafikken har jeg de senere år gjort det til en regel hele tiden at spørge mig selv om jeg kan have god samvittighed over min kørsel, hvis der sker et uheld. Efter jeg er begyndt på dette, kører jeg langsommere og er mere forberedt på farlige situationer. De større børn hernede kan jeg kræve sele på - og gør det også, men jeg har ingen mulighed for at kræve autostol til de mindre børn, da stolene ikke findes her. Hmmmmmmm. Jeg håber og beder til at jeg ikke kommer i et uheld, hvor der sker skade på mine passagerer.

Enzo's skole

2007-08-22T19:31:00.000-07:00

Enzo begyndte i skole d.15.august. Han skoledag er fra 08.00 til 11.30. Her har han en række fag, feks. naturvidenskab, matematik, gymnastik, sprog & kunst, mm. Det er noget mere afslappet end skemaet umiddelbart lægger op til, men der er faste tidspunkter for hvornår man gør hvad.

Han har også fået hjemmearbejde for. Han skal lære at svare hvad hans navn er, hvor gammel han er og hvor han bor - på engelsk. Han viger noget udenom, men han bliver lidt bedre hver dag. Enzo er ikke helt glad for at gå i skole. Hans klassekammerater taler sammen på engelsk, så han føler sig ldt udenfor.

Moren til en af hans klassekammerater inviterede Enzo hjem, men hun blev lidt overrasket da hun fandt ud af han ikke kunne noget engelsk overhovedet. Vi bad om udsættelse, da Tomo var her og gerne ville være så meget sammen med Enzo som muligt. Nu vil jeg spørge igen, da vi har erfaret at Enzo meget bedre kan lege en og en, da de så blot accepterer sprogforskellen og finder nogle leger der passer.

Enzo bruger skoleuniform man, ons og fre. Tir og tor har han sportsuniform på. Alle børnene har de samme uniformer på, så det ser fint ud når de matcher bygningernes farver :-) (det ses ikke af billedet)

Noget om at være

2007-08-22T18:58:00.001-07:00

Jeg er mig der er ham der er ham der er mig
og mit jeg det er mig ikke dig.
Hvis en anden var mig ku det godt være dig
der var mig hvis jeg ikke var mig.
Det er klart det er rart jeg gik hen i en fart
og blev ental i første person.
Det er trist for enhver som har fødselsbesvær
og går rundt og slet ikke er noen.

Der er noen der er noen som har glemt hvem de var
skønt de er hvad de var da de kom,
for de kom da de blev hvad de var og de var
hvad de blev, hvis man vender det om.
Men hvis nogen er ingen og ingen er den
som er ufødt og altså fortabt,
kan han ikke så godt kræve livet igen
da han hverken er til eller skabt.

Jeg er glad jeg er mig for hvis ingen var mig
var det slet ikke mig der var glad,
og hvis ingen var glad for at være som jeg
var det trist og jeg ved ikke hvad.
Men såfremt man blir født som en brik i et spil
og Vorherre tar fat på en leg
hvor han spør hvem man syns man bør være og vil,
er det klart jeg vil helst være mig.

/Halfdan Rasmussen

Vores nye lejlighed

2007-08-21T18:09:00.000-07:00

Så flyttede vi til vores nye lejlighed og det er dejligt at have en mere privat tilværelse. Lejligheden på Lindberg er meget fin, men det virker mere som et hotelværelse end en lejlighed. Et stort hotelværelse vel at mærke.

Vores nye lejlighed ligger lige ud til en bugt, 10 meter fra kysten. Den er en del af et lejlighedskompleks bestående af ca. 30-40 enheder.

I går sov vi her for anden gang og Martins familie kom forbi og sagde farvel til Tomo, der rejser hjem til Japan i dag.

Der er stadigt nogle småting, der skal på plads her, men alt i alt virker det fint. Vi har fået længere til byen, men kortere til en vasketøjsservice, så det er egentligt et godt bytte :-)

Tomo's fødselsdag

2007-08-20T07:09:00.000-07:00

I dag er det Tomo, Riekos søsters fødselsdag. Vi ville hellere give hende en oplevelse, fremfor en brugsting i gave. Enzo, jeg og Tomo spiste morgenmad på en strandcafé og her fortalte jeg at vi havde en overraskelse til hende senere i dag kl.14.00.

Lidt i 2 bad jeg hende finde sit badetøj og jeg pakkede og Enzos og mit eget, hvorefter vi hentede Rieko på jobbet. Her gav vi Tomo bind for øjnene og bad hende sætte sig i bilen. Vi førte hende 20 minutters kørsel bort fra fabrikken, stoppede bilen, hvor jeg gik ind til bestemmelsessteddet og betalte for oplevelsen. Her forklarede jeg instruktørene at hun ikke måtte vide noget om hvad der skulle ske før senest muligt.

Vi første hende igennem indgangen, til et omklædningsrum, hvor hun måtte tage bindet fra øjnene, mens hun iklædte sig badetøj. Igen fik hun bind for øjnene og vi førte hende til en stol, hvor hun ventede lidt. Vi fik udleveret en redningsvest, som hun fik på og her begyndte hun virkeligt at blive nervøs. Hun kunne ikke mærke det var en redningsvest, kun at hun fik en vest på. Vi bad Enzo træde bort og sagde hurtigt at hun om 3 sekunder ville falde meget langt, så talte vi "1, 2, 3, nu!" :-) Hun tog det nu meget fattet.

Nu fjernede vi bindet og instruktøren begyndte at fortælle om delfiner og hvordan man skal omgåes dem. Tomo så på dette tidspunkt noget forvirret ud. Først efter et stykke tid gik det op for hende at hun skulle svømme med dem.

Efter instruktionen gik hun sammen med den anden deltager til strandkanten, hvor de gik ud i vandet til instruktøren. Delfinerne kom, hun svømmede med dem, lærte at give dem nogle kommandoer og legede et par lege i vandet. I alt tog det ca. 45 minutter.

Tomo fandt heldigvis oplevelsen meget spændende, så hun var stadigt i godt humør, da vi vente tilbage for at spise en fødselsdagsmiddag med Martin & Roby, 2 af deres børn Amanda & Roy, Mariko (Riekos japanske kollega), og os.

Filippinernes kørekort og trafikken

2007-08-18T11:36:00.000-07:00

Ved vores seneste besøg hos LTO, havde vi assistance af en Filippiner, født og opvokset i Olongapo. Han er en fin fyr, meget engageret og imødekommende, så han er let at tale med. Vi havde jo god tid til at tale sammen og et af emnerne var proceduren ved Filippinernes egne kørekort. De skal gennemgå de samme undersøgelser, som vi og desuden aflægge en teoretisk prøve, fra selvstudie af traffikreglerne. Så langt så godt, men de aflægger ingen praktisk køreprøve og modtager ingen organiseret køreundervisning! Man lærer bare fra familien og omgangskredsen. Efter de beståede prøver, får med et "Student" kørekort, der vist gælder i 3 måneder. Herefter går man igen til LTO og bliver opgraderet til "ikke-proffesionel". Dette gælder i 5 måneder. Ved sidste besøg får man så et kørekort med status "proffesionel". Her spørger de hvilken type køretøjer, men har ført i perioden. Vores ven nævnte 4, bil, stor bus, motorcykel, og en ting mere jeg ikke husker. Disse typer anføres så i kortet og man er herefter certificeret til at føre dem? Med en dansk baggrund skulle jeg lige spørge to gange til flere af de ting han her fortalte :-)

Generelt vil jeg dog sige at selvom trafikken virker meget rodet, foregår det hele temmeligt sikkert. Med fodgængere der vader ind og ud imellem tri-cycles, biler og jeepnes, tror man først at der hele tiden vil ske uheld, men der er ligesom en fælles forståelse af timing imellem trafikanterne, og hastigheden bliver i byerne sjældent højere end man kan nå at bremse for krydsende trafik.

Mere kørekort

2007-08-17T02:02:00.000-07:00

En et tidligere indlæg, beskrev jeg hvordan vi skulle til Manila for at hente en oversættelse af vores kørekort, for at få et Filippinsk kørekort.

I dag var vi så hos de lokale myndigheder, der forestår den næste sagsbehandling. Vi mødte op på Land Transportation Office (LTO) og meddelte os ved skranken. Her blev vi bedt vente på de fremstillede plastbænk, i et, til det fri, åbent lokale, der lugtede af urin.

Efter nogen tid blev vi kaldt ind, hvor de tog et billede med et PC kamera og afleverede en underskrift på en skriveplade tilsluttet PCen. Det hele var arrangeret og monteret med tape, gummibånd og andet forhåndenværende anvendeligt.

Herefter gik vi til et andet kontor og udfyldte en masse papirer og afleverede en urinprøve, der bruges til at teste for narkotika. Vi betalte samlet 500 pesos, men fik ingen kvittering.

Næste kontor testede blodtryk og syn, efter de metoder vi kender i dk. Betalingen var 100 pesos, igen uden kvittering. Alt blev bragt til den centrale skanke, hvorefter vi ventede.

På det sidste kontor blev endnu engang taget PC billede og afleveret underskrift, nu til et midlertidigt kørekort. Vi fik en kvittering på 603 pesos uden at betale og jeg spurgte vores, fra Lindberg medsendte hjælper, om vi ikke skulle betale.

Han henvendte sig hos hovedskranken og sagde det samlet blev 1600 pesos. Jeg sagde vi havde kvitteringer på 603 pesos og han fortalte at de andre pesos var til at få sagen bragt hurtigt gennem systemet?

Jeg gik derop og afleverede 4x500 pesos, da jeg ikke havde lige penge. Manden gik tilbage til kassen (i en anden skrank) og vores hjælper fik 100 pesos tilbage. Han sagde at han havde givet 200 pesos til mad til kontorpersonalet. Regnestykket hængte jo ikke helt sammen, men jeg sagde det var ok. Dog ville jeg have en kvittering på de 1600 pesos plus de 500 og 100 fra tidligere.

Vores hjælper henvendte sig igen ved skranken og vendte tilbage med en forklaring på at kvitteringen så vil blive håndskrevet. Dette accepterede jeg og manden bag skranken gik ind i flere lokaler, hvorefter han gik til kassen igen.

Vores hjælper kom så tilbage med 1300 pesos, stak mig dem i hånden og sagde "så går vi". I bilen sagde jeg at han bare skulle have fortalt mig åbent om hvordan det foregår, så jeg kunne tage stilling til om vi ville smøre systemet. Han var lidt beklemt og talte næsten ikke på vejen hjem, selv om han ellers havde været yderst snaksagelig :-)

Nu må vi så se om vi nogen sinde får vores kørekort, eller vi skal ned og motivere systemet?

Eunice's hus og kirke

2007-08-16T19:23:00.000-07:00

Da vi talte med Eunice om at passe Enzo, spurgte vi også til hendes famileforhold og hobbies. Hun bor med sine forældre og søskende, mm. i et genhusningsområde, da deres tidligere hus blev destrueret ved Pinatubos vulkanudbrud i 1991.

Hun er en "genfødt" kristen, fra katolik til Evangelist. Eunice er meget aktiv i det lokale Evangeliske kirkesamfund og vi spurgte om vi måtte komme og høre hende synge i kirken, hvilket hun kvitterede med øjeblikkeligt at invitere os dagen efter, da der her var søndag. Eunice tog til freeport zonens indgang for at hente os og guide os.

Genhusningsområdet ligger ca. 30 minutters kørsel fra Olongapo. På det sidste stykke hyrede hun en tri-cycle til at eskorteres os. Jeg undrede mig, men hun insisterede. Det viste sig at det sidste stykke var på meget stejle bjergveje. Vi havde nok selv klaret skærene, men hun har nok fået besked hjemmefra om at bede om eskorte.

Kirken ligger på en smal skånende jordvej. Jeg mente jo ikke vi kunne parkere der, da lidt større køretøjer, så ikke ville kunne komme forbi, men igen blev der insisteret. Jeg har dog mistanke om at Eunice's families bil er den eneste bil på vejen. Kirken er bygge i sten og i ok stand. Materialerne til den er skænket af en koreansk kirke og kirkesamfundet har så selv bygget den. Jeg anslår der er ca. 50 aktive i kirkesamfundet. Kirketjenesten består af noget fællessang, med optræden. En søndagsskole, hvor biblen diskutteres imellem kirkegængerne og præstefruen. Og endeligt en gudstjeneste også med sang. Børnene blev sendt ud at lege under søndagsskolen.

Efter kirken besøgte vi Eunice's hus. Som billederne viser er det indrettet med der i øjeblikket er populært i Danmark, så som samtaleveranda og udekøkken. Jeg blev ikke helt klar over hvor mange de boede i huset, men de boede tæt. Eunice fortalte at de havde fået bygget huset op i sten, mens deres tidligere bolig var af bambus.

En blodprøvehistorie

2007-08-14T17:54:00.000-07:00

I forbindelse med et komplet sundhedscheck skriver, den til Lindberg tilknyttede læge, mig en henvisning til en række prøver. Jeg spørger ham hvad prøverne indeholder og får at vide det er en række tests, der foretages ud fra en blodprøve. Jeg må ikke indtage vådt eller tørt 8 timer før prøven tages.

Han henviser mig til James Gordon Hospitalet, lige uden for freeport zonen. Af erfaring spørger jeg til hvornår jeg kan forvente den korteste kø, hvorefter han og sygeplejersken ser undrende på hinanden. Jeg forklarer at jeg gerne står tidligt op for at undgå køen og han siger jeg sagtens kan tage derhen kl.7.30. Jeg spørger om køen er kortere endnu tidligere og han siger at kl.7 også er ok. Jeg spørger "hvad med kl.6". Han ser igen undrende på mig og siger det også er muligt. Jeg spørger hvornår de åbner og hans svar er at det er et hospital, der har døgnåbent.

Vækkeuret ringer kl.5.30 og jeg gør mig hurtigt klar og kører afsted. På turen nyder jeg den svage trafik og at det ikke regner. Bilen smider jeg på gaden udenfor hospitalet og tager kørestolen. Ved indgangen ligger et par hjemløse, hvad jeg ikke finder underligt, da det er begyndt at dryppe en smule. Døren er imidlertidigt låst. Jeg banker på og kalder en vagt til. Han siger de åbner kl.8. For at tage chancen spørger jeg hvor laboratoiet ligger og han fortæller med tegnsprog at jeg skal om på den anden side af bygningen. Turen foretages på vejen, da der ligger palmeblade på fortovet de steder hvor det ikke er brudt op, eller har en stand, der gør det svært at køre med kørestol.

Ved skranken i laboratoriet ser de på henvisningen og siger at de kan foretage alle tests på nær en. Deres udsyr til denne test er i stykker. Jeg spørger til hvilken og får at vide det er en kolesterol test. Jeg spørger hvornår de får repareret udstyret, hvilket de ikke har en plan for. Han spørger om de bare skal foretage de tests de kan, hvilket jeg grubler lidt over. Jeg spørger så om de kan henvise til et andet laboratorie og efter lidt overvejelse henviser han til St. Jude Hospitalet. Jeg spørger om det er nær ved og han giver en indviklet ruteforklaring.

Ved bilen anråber jeg en tri-cycle og beder ham om at eskortere mig til St. Jude. Trafikken er stadig rolig og jeg følger ham nemt. Ved ankomst spørger jeg om han kan give tilbage på en 100 pesos, hvilket han selvfølgeligt ikke kan. Jeg spørger hvor meget han har og accepterer den 20er han viser mig fra pungen, velvidende at han har flere penge gemt. Her bør man have lige penge - en tri-cycle koster 15 pesos. Jeg tager mine stokke med denne gang, da hospitalet ikke ser ud til at være egnet for kørestole.

Ved informationen på hospitalet beder de mig betale ved kassen før prøven foretages. Jeg fremviser henvisningen og kvinden regner længe på sin lommeregner og angiver beløbet til 2.600 + noget pesos. Jeg accepterer, hvorefter hun skriver det hele ned igen på en kvittering, hun regner efter igen, ...og en gang til..., og giver mig tilbage på 3.000 pesos.

Med kvittering og henvisning, henvender jeg mig ved lugen i laboratoriet og bliver lukket ind. En kvinde med langt hår finder remedier frem, binder en gummeslange om min arm, lukker en steril renseserviet op og renser armen i albuehulen (eller hvad det hedder). Da hun rækker frem efter kanylepakken trækker hun sit lange hår over det område hun netop han renset. Jeg beder hende rense igen og siger med et glimt i øjet at hun har en smukt hår, men at det ikke er praktisk på et hospital.

Prøven bliver taget og de skriver mit navn med en spritpen på glasset. De giver mig et plastbæger til en urintest. Jeg har ikke drukket i 10 timer og kan ikke levere en prøve. Manden siger jeg kan spise morgenmad og komme tilbage senere. Resultatet vil være klar kl.13. På forespørgsel om hvor jeg finder et godt sted at spise morgenmad, henviser han til et stykke nede af gaden, hvor der både er McDonalds og KFC (friturekylling) - hmmmmm - lige hvad jeg havde forestillet mig.

Udenfor er regnen taget til og jeg sætter mig lidt. Efter et stykke tid spørger jeg hos kassen om de sælger vand og sørme, for 20 pesos får jeg en halv liter kildevand. Den skyller jeg ned i et drag og giver hende flasken tilbage. Hun kigger måbende og smider flasken bort.

Jeg sætter mig igen ud og venter. Efter 20 minutter er jeg klar og tager bægeret med på toilettet, ved at kante mig uden om den hospitalskørestol, der er magasineret på den under 1 m brede gang. På toilettet er der vist ikke blevet gjort rent i et par uger, der ligger pis på gulvet, der kravler myrer i vasken, der i øvrigt et slået et stort stykke af. Der er ingen papir, sæbe, varmt vand, eller tørrestykker. Med stor koncentration fylder jeg bægeret godt halvt. Koncentrationen skyldes at jeg ikke har lyst at spilde noget på fingrene, førnævnte taget i betragtning.

Udenfor er både regnen og trafikken taget til. Klokken er omkring 7. Det er helt urealistisk at vende bilen, så jeg foretager 3 højresving for at komme tilbage på vejen jeg kom fra. Her bruger jeg 20 minutter på at køre 200 m. Gaden vælter med biler, jeepnes, tri-cycles, og fodgængere med paraply. De fleste med skoleuniform på. I krydsene venter man et minuttstid og kører så blot frem, hvilket får de andre til at give et lille hul. Alle holder stille og trafikken flytter sig i minimale ryk.

Jeg tager vejen bort fra centrum for at ungå endnu mere traffik. Vejene er nu fyldte med vand. Fra bjergsiderne fosser vandet ud fra de småudløb, der ligger med 30 meters mellemrum. Tilbage i zonen er trafikken en mild, men regnen lægger 2-3 cm vand på hele kørebanen. Jeg henter Enzo og afleverer ham i skole(børnehave).

På Lindberg taler jeg med Lindbergs tilnkyttede sygeplejerske og spørger om jeg kan regne med at resultatet er klar kl.13. Hun siger "Ja - det er det måske". Jeg spørger hvad "måske" betyder og hun siger at prøven "sikkert" er klar. Jeg forklarer at hellere vil vente til jeg er sikker på at der foreligger et resultat og spørger om det så vil være bedre at vente til i morgen. Hun siger at jeg så bør vente til i morgen, hvis jeg vil være sikker på at resultaterne ligger klar.

I morgen vil jeg tage afsted kl.5.50, direkte til St. Jude Hospitalet og afhente resultatet.

Jeg kryder fingre for at det bliver lettere at afhente resultatet, end at afgive prøven og glæder mig over at regnen er aftaget, testen sat igang, Enzo blev afleveret rettidigt, jeg har fået en stor portion havregryn, der faktisk kan købes i supermarkeder hernede, og at jeg kan nyde endnu en dag på Filippinerne.

Toyoshin og Mocha Blends

2007-08-13T22:13:00.000-07:00

En af vores favoritrestaurenter er Toyoshin. En japansk restaurent, meget uformel, og med et varieret menukort. De fleste retter er ganske fine, dog når kødkvaliteten på feks. yakiniku eller shabu shabu ikke det man finder i japan. Men så igen, det finder man heller ikke andre steder end i jp. Deres sushi er ok og Enzo hugger altid godt i sig, når det kommer til sushi og sashimi. Når vi har lyst til lidt sødt efterfølgende er cafeen Mocha Blends en mulighed. Mocha Blends er også Martins foretrukne kaffe sted, så her mødes vi af og til over en kop.

Olongapo marked

2007-08-13T17:59:00.000-07:00

Der findes et marked i Olongapo, centreret i et større pakhus. Butikkerne ligger her side om side, uden adskillelse af vægge og hver især meget små. Området er opdelt i varegrupper, så beklædning findes i et område, grøntsager i et andet, og kødvarer i et tredie. Bevæger man sig væk fra hovedgangen er gangene kun ca. 1 m. brede og det hele virker meget kompakt. Vi var der sidst på søndagen, hvor varehylderne var tømte og det tydeligste indtryk var kødvareområdet, hvor den samlede vægt af kød, fluer og katte på hylderne var ligelig fordelt. Enzo holdte sig for næsen og vi andre måtte også skridte raskt til for at komme ud i frisk luft igen. Udenfor findes også boder, der domineres af tre typer. Mobiltelefoner, DVD og CD kopier, samt legetøj. De ser alle helt ens ud og jeg kunne ikke konstatere forskel på udbuddet i de enkelte boder.

Ved parkering hjælper nogle selvbestaltede hjælpere med at holde trafikken på afstand. Ofte med fløjter og gestikulationer. Særligt når man skal bakke ud i en tættraffikeret gade, er det ganske rart. Man stikker så hjælperne 1-2 dkk for deres indsats. Jeg har bemærket at det er de samme hjælpere, der står de samme steder, så jeg tror de hver især har tilkæmpet sig et område at kontrolere.

Tur til Manila

2007-08-12T02:19:00.000-07:00

I Århus har vi fået lavet et internationalt kørekort, der normalt er gyldigt i et år. På Filippinerne har de dog bestemt sig for at det kun er gyldigt i en måned og skal man køre i en længere periode, skal man have konverteret kortet til et Filippinsk kørekort. Proceduren er klar. Først faxes kørekort og pas til det danske konsulat i Manila. Efter godkendelse, skal man møde personligt frem for at hente en engelsk oversættelse af kørekortet. Konsulatet ligger i forbindelse med Mærsk Sealands kontorer. Med oversættelsen på plads, skal man så gennemgå en rækker tests og prøver, herunder en synsprøve. Prøverne kan vi foretage lokalt og vi forventer at være igennem dem alle i løbet af næste uge.

Da Tomo, Riekos søster, ankom til Manila i fredags, planlagde vi turen til Manila, så vi kunne hente hende ved samme lejlighed. Roby havde et ærringe hos en optiker, så Martin og Roby tog med og guidede os igennem byen. Vi overnattede på et hotel nær konsulatet og optikeren, så vi kunne shoppe lidt og opleve Manilas natteliv.

Manila ligner de fleste andre storbyer. En masse trafik og høje bygninger i centrum. At vi så fandt at Enzo havde sin personlige bygning i Manila, kom som en overraskelse.

Martin arrangerede at nogle bekendte, Henriette og Søren, kiggede forbi om aftenen. Søren er hos DHL og Henriette tager sin MBA i Manila. Parret har været udstationeret i Belgien, Brasillien og nu Manila, hvis jeg da har husket det hele. Parret har 3 sønner, med den ældste på 8.

I udkanten af Manila ligger et større indkøbscenter - en mega mall. I denne og i flere andre malls er der etableret skøjtebaner, hvor der fokuseres på kunstskøjteløb. Denne fokusering har bragt lokalområdet langt frem på eliteplan og flere løbere har vundet internationale konkurrencer på højt niveau.

Vand fra tidligere skyller

2007-08-12T01:54:00.001-07:00

Regnen hørte op for nogle dage siden, men de områder der var hårdt har stadigt noget vand stående i gaderne. Billederne er fra nogle landsbyområder uden for Subic ca. 2 dage efter seneste større regnskylle. Vandet skulle have stået noget højere, men jeg synes nu stadigt der var en del. Da vi kørte samme rute dagen efter var vandet vær fra gaderne.

Alan's hus

2007-08-11T01:23:00.000-07:00

Alan bor til hverdag hos sine bedsteforældre, da hans skole ligger i Subic, hvor de bor og hvor Roby kommer fra oprindeligt. En søndag kørte vi Alan hjem og som haveejer med en ung græsplæne, der ikke dækker fuldt endnu, kan man godt blive lidt misundelig på andres frodige vækster.

Så kom regnen

2007-08-08T19:10:00.000-07:00

Vi er midt i regnsæssonen, men landet har hidtil ikke fået så meget regn. Halen af en tyfon har dog de seneste dage trukket en masse regn med sig. Jeg er ikke klar over hvor meget, men vejrudsigten for i dag, hvor regnen er aftaget, siger omkring 70 mm. Da regnen meldte sig kunne man se bugten blive brun af sand og affald fra folderne. Lige udenfor vores vindue er et mindre udløb fra en af floderne og her kunne man se et cafe late farvet området, der voksede ud i bugten. Roy's skole var i går lukket, da der ikke var passage til skolen og i flere områder af Olongapo løb kloarkerne over på vejene. En indkøbstur resulterede i våde sandaler, da vandet på parkeringspladsen stod i 3-4 cm højde. Da jeg har brug for begge hænder til stokke eller kørestol, kan jeg ikke bruge paraply og tøjet bliver gennemblødt på et øjeblik. Det er mindre ubehageligt end i dk, da varmen stadigt er her, så man bliver ikke kold. Først når man går ind et af de utallige steder, hvor air condition'en kører for fuld skrue bliver man kold. Som i mange andre varme lande kører air con'en på laveste temperatur. Selv mener jeg det er meget mere behageligt med en mindre sænkning i forhold til udetemperaturen, så overgangene er mindre drastiske, men i Subic, Tokyo og Californien, er de enige om at gashåndtaget skal drejes i bund?

Floden til Olongapo

2007-08-08T18:55:00.000-07:00

Freeport zonen og Olongapo adskilles af en flod. Særligt Olongapo er udnyttet helt til bredden. Der findes central affaldsindsamling, men der er langt mellem affaldsstationerne og det koster at få afhentet affald. De lokale smider derfor blot deres affaldsposer i floden og lader den føre det bort. Når det regner flyder affaldet så ud i bugten og andre kan så samle det op, hvor det lander. Det virker underligt på en dansker, men når en dagløn svarer til 30 danske kroner, forstår man at familierne sparrer hvor det er muligt. En stor del affald genbruges dog, da man får penge for en række materiaer, herunder plast, papir, jern, mm. En række børn hjælper i fritiden med til husholdningen ved at samle affald og sælge det til genbrug. På en hel god lørdag kan de tjene op til 15 danske kroner.

Eunice - Enzos barnepige

2007-08-08T17:54:00.000-07:00

Som alle andre på Filippinerne, der har økonomisk mulighed for det, har vi fået en barnepige og husholderske. Hun hedder Eunice og er 26 år. Eunice bor hos sine forældre og er aktiv evangelist. Hendes mor er i øvrigt gartner i området, hvor vores kommende lejlighed ligger. Billedet er taget fra en tur til Ocean Adventure, der er det lokale akvarie. Deres hovedattraktioner er søløver og delfiner, hvor vi så opvisningsshow fra begge. Eunice's familie tilhører en normal indkomstgruppe og de har derfor aldrig haft mulighed for at besøge Ocean Adventure. Det var faktisk første gang Eunice så både søløver og delfiner i levende live, så hendes begejstring overgik Enzos.

Vi havde Victor, Roby og Martins søn, med, ligesom Victors barnepige også var med.

Basketturnering hos Lindberg

2007-08-07T16:34:00.000-07:00

Igennem hele året afholder Lindberg en række turneringer i forskellige aktiviteter herunder volleyball, billard, bordtennis og basketball. Alle medarbejdere er inviterede til at deltage i turneringerne. Ved hver turneringsstart trækker de tilmeldte lod om holdfordeling, så holdene er helt nye ved hver turnering. I indeværende periode afholdes basketturneringen. I den mandlige turnering er der 11 hold med 12 spillere på hvert hold. Ud af Linberg Subics 350 medarbejdere, hvor kønsfordelingen et skønnet ligelig, er der altså et meget fint fremmøde til basketturnerngen. Turneringen er nu igang med semifinalerne. Basket er i øvrigt meget populær på Filippinerne. Der findes en dedikeret TV kanal, som stort set kun viser basket. Både den nationale liga, en asiatisk liga, og den amerikanske liga. En almindelig del af gadebilledet er børn, og også voksne, der spille basket på en mere eller mindre hjemmelavet kurv.

Bjergkirkegård

2007-08-07T01:56:00.000-07:00

Umiddelbart udenfor en af passagerne til freeport zonen, ligger en kirkegård på en bjergside. Det ligner et virvar af gravsteder uden en egentlig plan for udlægningen. På Filippinerne begraver man typisk folk ukremerede.

Tur til Iba

2007-08-07T01:35:00.001-07:00

JT kørte os en tur til Iba, amtshovedstaden i Zambales. Noget overraskende virkede Iba meget mindre end Olongapo, i hvert tilfælde mindre aktiv. Vi besøgte det centrale torv med administrationsbygningen. Her ligger også biskopens bolig ved siden af kirken. Zambales har 6-700.000 indbyggere. Jeg havde nok forventet lidt mere vingesus fra så centrale bygninger, men det viser også noget om landets økonomiske niveau.

I forlængelse af pladsen ligger en markedsgade. Enzo fik indkøbt en transformer-robot, så han mente turen havde været fortrindelig. Rieko og Enzo nåede også en tur i en tri-cycle, som begge var meget stolte over at have mandet sig op til.

Støt velgørende arbejde og køb en kalender fra Subic

2007-08-07T01:10:00.000-07:00

Jos, en belgier vi er stødt på hernede, har taget billeder til en kalender, hvor salget går ubeskåret til lokal hjælp af medicinsk og uddannelsesmæssig karakter.

Hvis nogen af jer har interesse i en kalender kan den bestilles hos mig for 15 euro + fragt, inden 31 august. Jeg vil forsøge at lave en samlet forsendelse til dk, så fragten kan holdes nede.

Billederne til kalenderen ses her eller hentes i bedre kvalitet via linkene Kalender 1
Kalender 2

Coconut juice

2007-08-05T23:56:00.000-07:00

En af de lokale specialiteter er en kokosnødde juice. En frisk kokosnød skrælles i toppen, uden at gennembryde køddet. Man tager så blot et sugerør og stikker igennem kokoskøddet og voila ... en juice. Når nødden er frisk smager safterne mere frugtagtige og ikke så markant som kokosmælken fra de nødder vi er vant til i dk.

Følger af Pinatubo

2007-08-05T22:56:00.000-07:00

Hele området omkring Subic, blev berørt af Pinatubos udbrud i 1991. På en køretur til Iba, amtshovedstaden i Zambales, hvor Subic Bay ligger, passerede vi flere broer, hvor de tidligere floder var tilstoppede med sand fra udbrudet. Floderne var simpelthen fyldt op med 5-7 meter sand. På billedet ses den gamle bro og en ny bro under opførelse. Den nye bro bygges højere, så vandet kan passere under den, når det engang kommer. Generelt har hele landet manglet vand den seneste måneds tid. Vi er midt i regnsæssonen og der er kommet alt for lidt vand. Landet er særligt afhængig af en vis mængde nedbør dels af hensyn til risbønderne, der har brug for rigelige mængder vand og dels stammer en stor del af landets el produktion fra vandkraft. Dele af Manila har i den seneste tid oplevet stømudfald og vandkraftværkerne sukker efter vand. Regeringen har sendt fly ud med vandfortættende medikamenter, men hidtil kun med ringe held. Netop i dag har vi dog oplevet en større mængde nedbør, så lad os håbe for landet at regntiden har meldt sig. Vi håber så samtidigt regntiden vil holde sig til nætterne.